Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster
Forfatter: Eschricht
År: 1861
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 639
Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".
Foredrag,
holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861
af
Statsraad, Prof. Eschricht
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fra den forbedrede Ostersavl i England kommer man
Umærkelig over til den egentlige konstige Ostersavl. Regner
man nemlig dertil overhovedet al den Ostersavl, der drives
Udenfor de naturlige Banker, saa have vi aabenbart en saadan
Overgang ikke blot i den ovenfor omtalte Forflytning af de
spæde Individer til særlige Bugter, men ogsaa i Henlæggelsen
af de til Udsalg bestemte Individer til særlig for dem ind-
rettede Anstalter.
Den ret egentlige konstige Ostersavl bestaaer dog enten i
særlige Foranstaltninger til at fede og forædle Lasters: det egent-
lige Ostersparkvæsen, eller til at fremkalde nye østers-
banker. Sporge vi, hvorlænge det er siden at denne egentlige
sonstige Ostersavl er bleven opfunden, saa saae vi det over-
raskende Svar, at den allerede har været drevet, rimeligvns
endog i sin meest fuldendte Form, af de gamle Isomere fra
Begyndelsen af Kejserdømmet, altsaa endog for Christi Fodsel.
Man kjender Stedet, hvor den især var navnkundig. Det var
Lucrinerseen, omtrent 3 Mile B. for Neapel, en lille Salt-
vandsso, der paa den ene Side stod i Forbindelse med Havet,
paa den anden ved en af Agrippa anlagt Canal med Averner-
soen, den samme So, hvor en tidligere Overtro havde henlagt
Nedgangen til Underverdenen. Man kjender ogsaa Navnet af
den Mand, der her indforte den konstige Ostersavl. Han heed
Sergius Orata. Sine Osters havde han hentet fra det adria-
tiske Hav ved BrundvsiUm; men paa de konstige Banker, han
deraf havde dannet i Lucrinersoen, forskaffede han dem en saa hoi
Grad af Velsmag, at de snart bleve Gjenstand for almindelig
Tegning hos de romerske Lækkermunde, og at han, stjondt lidt
efter lidt optagende hele Soen og dens Bredder med sine
Anlæg, ikke sormaaede at tilfredsstille alle Bestillinger og selv
blev en meget rig Mand. Hvorlænge hans Anlæg have be-
staaet Under Romerrigets senere Fremgang og Tilbagegang og
Italiens paasolgende Omvæltninger, vides ikke. Bist er det,
at Lucrinersoen for en Deel forsvandt Under et vulcansk Udbmd
i Aaret 1538. Man antog ganske almindelig denne hele konstige