Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

7 at de alle ikke blot ere af samme Størrelse, men ogsaa as samme regelmæssige Form, samt frie for Smuds og for frem- mede Dyr, hvoraf paa andre Osters ganfle almindelig en heel Deel endnU levende enten findes fastvoxne paa Skallerne eller krybende frit om derpaa. Alle deslige Fordele, i Man- ges Dine maaskee ikke værdt at paaagte, have for de egentlige Osterskjendere en ikke ringe Betydning, og de engelfle Osters- bankeiere have staaet sig Udmærket godt ved at gjore Alt for netop at vinde deslige Kjenderes Gunst og Anbefaling. Ved nogle engelfle Banker synes det, at de spæde Osters, istedetfor at kastes tilbage paa det Sted, hvorfra de ere tagne, blive forte hen til særlige, mere afsides liggende Bagter, for deri at voxe Ud under endnu fordeelagtigere ydre Betingelser. Rimeligviis er det i Modsætning til de her opvoxede Osters, at alle Umiddelbart fra Bankerne ndgaaende kaldes »natives«. Fra mange engelfle Banker blive ogsaa de til Udsalg valgte Osters forflyttede til særegne Opbevaringsanstalter, hvorved kun tilsigtes at have dem nær ved Haanden Under forventede Bestillinger. Den Tanke, at anlægge deslige Anstalter ogsaa i Udlan- det, ligger naturligviis ganfle nær, og som en saadan Anstalt maa den ved HusUm betragtes, da den er anlagt af en Eng- lænder ved Navn Miller i Aaret 1856 netop for udelukkende at tjene til Opbevarelse af Osters — ikke fra de tæt Udenfor beliggende slesvigske, men fra engelsie Banker. En ganske lignende Anstalt er det store Ostersoplag ved Ostende, hvorfra ikke blot Belgien og Holland, men ogsaa Frankrig og en stor Deel as Tydflland forsynes med engelfle Osters (almindelig kaldte Ostender - Osters, ligesom de fra Bankerne ved Slesvigs Vestkyst her tillands ganfle almindelig kaldes Flensborger-Osters). Imidlertid er denne store Osters- anstalt ved Ostende ikke anlagt as Englændere, men af Belgiere.