Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

6 til Gavn, folger af sig selv. Hvor stor den gavnlige Indflydelse deraf maa være, kan man temmelig godt slutte af, at man faa hypvig paa hver Osters fra de flesvigfle eller fladstrandfle Banker finder et eller flere spæde Individer, der naturligviis gaae til Grunde Ubenyttet, hvorimod dette maaskee aldrig er Tilfældet med en Osters fra de engelske Banker. Regner man hertil det store Antal Smaaosters, der forlods ere aftagne navnlig i de kjobenhavnske Detailndsalgssteder for at anbringes til Saucer eller lignende Brug, saa er det neppe overdrevent at sige, at naar man til Forhandling henter et lige Antal Osters fra en af de engelste og en as de danske Ostersbanker, derover man derved disse idetmindste tre eller sire Gange flere Individer end hine. Hvorvidt det virkelig efter Englændernes Exempel er hen- sigtsmæssigt, af de opskrabede Osters at kaste alle dem tilbage paa Banken, der ere over tre Aar gamle og saaledes over tre Tommer i Gjennemsnit, lader sig neppe godtgjore ved Bereg- ning. Det synes næsten, som om man ved hver af de engelske Ostersbanker sætter en overdreven Priis paa, at alle de fra den forsendte Osters ere af een og samme Størrelse. Men at Bedkommende, practifle Folk saavel i Ostershandelen som i Dsterbcmkernes Rogt, have fundet at de staae sig vel derved, maa i denne Henseende ansees for asgjorende. De fleste Mennesker idetmindste her tillands ville maaskee helst have ældre og større Osters; men det kan dog ikke negtes, at en Osters efter at være bleven over tre Tommer i Gjennemsnit stedse taber mere i Vel- smag, bliver seigere overhovedet, dens Stol (LUktenmsklen) og især dens Skjæg (Kappen og (Sj ellerne) omsider neppe at tygge, og Ubehagelig at synke, altsaa intet mindre end en Lækkerspise. Alle egentlige Kjendere foretrække Ubetinget de yngre og altsaa mindre Osters som langt mere velsmagende og tage derhos, ved at stille de engelske Bankers og de sranffe Parkers bedste Osters lige hoit, ikke saa ganske lidt Hensyn til det ydre Ud- seende. De engelske Osters fra Themsens Mnndinger have nemlig i det Hele taget'det tilfælles med de franske Parkosters,