Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

Forfatter: Eschricht

År: 1861

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 639

Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".

Foredrag,

holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861

af

Statsraad, Prof. Eschricht

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
10 et Sted maa være betænkt paa at have Opbevarelsessteder for dem, og det i en ganske anden Grad end ved de engelske Banker. At nu disse Opbevarelsessteder for Osters i Frankrig Udviklede sig til Ostersparker, det vil sige Opbevarelsessteder for Öfters, hvori særlig tilsigtes en Forædling af dem, eller hvad man der kalder en Opdragelse (éducation), finder en ikke mindre haandgribelig Forklaring i Forholdenes Natm. Alle Osters fra Frankrigs Nordkyst — og det har altid været her, at Frankrig havde sine rigeste Banker, for Tiden er det endog næsten fun her, at Frankrig endnu har Ostersbanker overhovedet — ere af en meget Underordnet Slags, navnlig staae de langt tilbage i Godhed ikke blot for dem fra Bankerne i Themsens Munvinger, men ogsaa for dem fra de slesvigske og fladstrandske Banker. Dette gjelder endog i den Grad, at de fra Bankerne ved Frankrigs Nordkyst kommende Osters i deres naturlige Tilstand (huitres sauvages) neppe spises und- tagen paa selve Fangestederne. Forst esterat have henligget el eller et Par Aar i sonstig anlagte Opbevarelsessteder, hvor Alt er beregnet paa at skaffe de for Osterslivet gmistigste Na- tUrforhold tilveie, gjelde de for gode Handelsvare, men kunne de da endog maaskee blive til Handelsvare af forste Rang. Samtidig med at blive Parker maatte disse Ostersbehol- dere i Frankrig ogsaa ganske naturlig blive til Udklæknings- anstalter for de spæde Osters. Dertil maatte den Tilstand, hvori Osters almindeligviis forsendes fra de franske Banker, give den stærkestmUlige Opfordring. — Vel er det sandt, at Skrabningen paa de franske Banker er befalet at skulle stee efter samme Regler, som ovenfor er berettet at blive efterfulgte paa de engelske, maaskee kun med Undtagelse af, at ikke de ældre Osters kastes tilbage; men det er kun altfor vist, at de franste Ostersfiskere i deres Iver for at benytte den korte dem indrommede Frist, ingenlunde holde sig disse Negler efter- rettelige. Det staaer Fiffeme frit for, enten at losne og til- bagekaste de ganske smaa Osters Ude paa selve Banken (som i England) eller forst at gjore det efter at have naaet Havn