Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

Forfatter: Eschricht

År: 1861

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 639

Emne: Særskiilt Aftryk af „Tidsskrift for Landoekonomie".

Foredrag,

holdt i det kgl. Landhuusholdnilngsselskab den 30te Januar 1861

af

Statsraad, Prof. Eschricht

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
11 og i saa Fald strax derpaa at henbringe dem til et dem as Opsynsmandene anviist Sted. Men ved to Gange at see de fra Bankerne sendte Ostersladmnger ved deres Ankomst tit Parkerne har jeg begge Gange fandet dem i den Grad at bestaae af Klumper eller Klynger af Dsters, blandt hvilke idetmindste i Henseende til Antallet de ganske smaa vare aldeles over- vejende, at jeg maa antage, at den paabUdte Sondring af disse idetmindste i mangfoldige Tilfælde slet ikke finder Sted, hverken paa selve Banken eller i Havnen. Fristelsen til at undlade det er for den franste Osterssifler Unegtelig stor. Det er et besværligt Arbeide, og istedetfor at faae dette Arbcide betalt, gaaer han derved tvertimod Glip af den hoiere Be- taling, Parkeieren vil give ham for hans Osters, naar han har Undladt at gjore det; thi hver af disse Smaaosters vil i Ostersparken kunne opklækkes til en stor Osters, og i denne Op- klækkelse af de spæde Osters finder Parkeieren endog sin aller- største Forde el. Saaledes altsaa maatte de franske Ostersbeholdere snart Udvikle sig til Parker, det vil sige Anstalter, der væsentlig ere beregnede paa, at Osters deri ffuUe opklækkes og bringes til at opnaae en stone Velsmag og smukkere Form. Forsaavidt nu den konstige Ostersavl ogsaa i Frankrig gik Ud paa at give de fra Bankerne hentede Osters en storre Velsmag, var der ingen Anledning til at sole Savnet deraf i vort Fædreland; thi de danste Osters, ikte blot de fra Sles- vigs Vestkyst, men ogsaa de fra Fladftrand, regnes med Rette til de meget gode Osters og ere navnlig velsmagende nok til at tilfredsstille saa godt som alle danske Lækkermimde. Forsaavidl den gik Ud paa at opklække de spæde Osters og derved lade disse komme til Nytte, maatte Savnet af den konstige Osters- avl ialtfald nærmest have været at fole fra Domainevæsenets eller Bankeforpagternes Side. Men naar der overhovedet neppe nogensinde har været Tale her i Landet om Indførelsen af franske Ostersparker, kan dette maaskee allerede forklares af, at der dertil hos os syntes at være to nye Vanskeligheder at