Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

14 altid flet saa sanguiniske — i Virkeligheden have været endog temmelig Udbredte, maa jeg flutte af de temmelig talrige Meddelelser, jeg har faaet om saadanne Forsøg med at Ud- kaste Osters, hvoraf man da senere neppe i noget Tilfælde har flint)et Andet tilbage end de tomme Skaller. Det vil være hele Selskabet bekjendt, at en ny Epoke i den konstige Ostersavl er begyndt ved Pros. Costes Bestræ- belser fra Aaret 1854 af. Det er ogsaa siden denne Tid at forst en ret alvorlig Lyst til at drive konstig Ostersavl er be- gyndt her hos os. Jeg flal nu tillade mig at give en kort Oversigt over disse Bestræbelser as Pros. Coste, og derpaa endelig meddele mine Anskuelser o in de Forhaabninger, som derpaa synes at kunne bygges med Hensyn til de danffe Kyster. De gamle Romeres konstige Ostersavl i Llicrinersoen antoges — som nys anført — ganske almindelig for at være sporlost gaaet til Gmnde med saa mangen anden af hiin Tids Herligheder, og sattes maaskee lige saa almindelig kun i Lighed med deres Snegleparker og andre Indretninger til Frembringelse af visse Lækkerspiser, der neppe vilde falde i Nettidens Smag. Paa en hoist overraskende Maade er man ved Prof. Costes Undersogeisesreise ved de italienske Kyster i Aaret 1854 kommen til et heelt modsat Resultat i begge Henseender. Ltlcrinersoen er gaaet tilgmnde for en tre AarhUNdreder siden, men en halv Mills Vei derfra bestaaer endnn den fra Oldtidssagnene ikke mindre bekjendte So Acheron, under Navnet Fusaro, og — i den drives endnU den Dag i Dag en konstig Ostersavl, om hvis Oprindelse ingen Beretning, ja end ikke noget Sagn foreligger, saa at der er al Grnnd til at formode, at den, om ikke umiddelbart, saa dog middelbart, er en Fortsættelse as him i Oldtiden, og, hvad der maaskee maa kaldes endmere overraskende at hore, den her drevne