Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

17 plukker den modne Yngel fra de i Vandet svævende Rns- knipper. Han knnde ikke faae nedrammet Pæle omkring sine konstige Dstersdynger paa Havets Blind; i deres Sted lod han nedsænke Stene af 50 Punds Vægt, paa hvilke var fast- gjort Touge, der flulde holde Riisknipperne svævende i Havet. Planen beskrives ganske almindelig som fulbfommen lykket. I Paris forevises store Riisknipper fra Saint - Brienc faa tæt besatte med unge Osters, at Prof. Coste paa et af dem vil have talt 20,000 Individer. Jeg har faaet foræret en Green af et saadant Knippe, som jeg her har den LEre at forevise. Den er miegtelig tæt besat as Smaaosters. Naar man nu horer Prof. Costes begejstrede Foredrag over disse »merveilles de St. -Brieuc», som han gjerne kalder dem, bliver man overmaade let henrevet deraf, og aÜe Tvivl, ja alle Betænkeligheder synes at maatte falde bort om Hensigts- mæssigheden af deslige Anlæg. Men des stærkere gjore Tvivlene sig gjaldende, naar man paa Stedet selv erfarer de nærmere Omstændigheder derved og man i al Rolighed over- vejer Sagen. Hvad der hos mig forst fremkaldte Betænkeligheder var den Efterretning, at man i Saint - Brieuc havde fundet det nødvendigt, at ombytte Tougene, hvorved Riisknipperne flulde holdes svævende i Vandet, med Iernkjeder. For at opveie disses storre Vægtfylde maatte natUrligviis Riisknipperne, om de ellers jfuUe holdes svævende, være af et i samme Forhold betydeligere Omfang, og saavidt jeg erindrer, havde nogle af de forevifte Knipper fra Saint-BrieUc ogsaa idetmindste 6 Alen i Længde og 4 Alen i Omkreds. Men der opstod dernæst den Tvivl hos mig, om disse Riisknipper ogsaa endnu ville kunne holdes svævende, naar de omsider blive tæt besatte med Osters, der jo ved deres Kalkfkaller have en langt ftørre Vægt- fylde end Havvandet. Ved desangaaende at forespørge mig ved Saint-Brieuc, fik jeg det overraskende Svar, at de der ophængte Riisknipper næsten aldrig forefandtes svævende i