Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

24 Ifølge et tidligere Forflag as Prof. Coste's Medarbejder, Herr Gerbe, bestod et saadant Træværk af et Lag lose Bredder, der ved Hjelp af nedrammede Pæle var anbragt tagformig oven- over de ynglende Dsters. Riisknipperne vare natmligviis bnndne til disse Bredders nedadvendende Flade, og det maatte være et meget let Arbeide, om Efteraaret at lofte saadanne lose Bredder op, et efter det andet, for at pille den modnere Angel af Knipperne. Senere har samme Hr. Gerbe fortrins- viis anbefalet, istedetsor et Tag af lose Bredder at vælge et Tag af lose Teglsteen, fra hvilke det flal være lettere at losne den spæde Angel Uden Fare for at beskadige dens Skaller (en Beskadigelse, som en ung Osters neppe overlever). Men i seneste Tid (Foraar 1860) synes man dog, saavel ved Marennes og la Tremblade som i ArcachonbUgten ganske almindelig at ville optage en af Dr. Lalanne indfort Frem- gangsmaade, hvorved Ynglens Optagelse skeer paa brede Træ- rammer, eller aabne Kasser, oversmarte med en Blanding af Harpix og Beg og derpaa bestrøede med Utallige Smaabrokker af Mnslingeskaller og Sneglehtlse af alle Slags. Naar Ram- merne tages op af Vandet, er denne Blanding faa spred, at de paaklæbede Brokker med deres Smaaosters falde af ved den lemfældigste Berorelse. Det er svært at indsee, hvorfor ikke enhver franst Osters- park Uden Undtagelse skulde funne indrettes til en Parkbanke i Lighed med Anlægget i Fusarosoen, eller rettere hvorfor man ikke sknlde funne indrette en Deel deraf Udelukkende til as gamle Individer at opsamle Yngel i tilstrækkelig Mængde til Parkens Uafbrudte Forsyning. Bliver denne Tanke, hvad der er at formode, almindelig gjennemsort af Frankrigs Park- holdere, saa synes deraf nodvendigviis at maatte folge en fuldstændig Omvæltning af hele ben navnlig for Frankrig saa vigtige OstersindUstrie. Omvæltningen vil blive end væsent- ligere, hvis det Haab bekræfter sig, at de i selve Parkerne fodte Osters langt bedre end de fra Bankerne hentede ville egne sig til deri at forædles og fedes.