Om Kunstig Østersavl
ved de danske Kyster

25 Saalcrnge jeg fun kjendte Prof. Coste's Havbanker, havde jeg ikke ret funnet fatte Tillid til Anlæg af konstige Banker overhovedet; men ved at lære de vordende Parkbanker i Ar- cachonbUgten at kjende, maatte jeg tvertimod komme til den Anskuelse, at Ostersavlen er ifærd med at hæve sig til samme Hoide som den, hvorpaa Biavlen og Silkeormsavlen alt længe have staaet, den nemlig, paa hvilken de afbenyttede Dyr ikke længere hvergang forst maae indfanges, men holdes fangne gjennem en Uberegnelig Række Generationer. Ere vi først komne til Erkjendelse af de overordentlig store Fordele, som Dstersavlen yder, naar den drives i Form af Parkbanker, saa paatrænger sig os nodvendigviis det Sporgs- maal, om den da ikke ogsaa skulde kunne bringes i Gang ved vore Kyster. Parkbankerne tjene paa eengang som Parker og som Banker; hvis der altsaa paa et givet Sted mangler en eneste af de nødvendige Betingelser enten for en Ostersparks eller for en Ostersbankes Bestaaen, er det en Selvfølge, at dette Sted ikke egner sig tit Anlæg af de Parkbanker, hvorom her er Tale. Men hertil maa det dog paa den ene Side bemærkes, at under Menneskets særlige Varetægt i en indefluttet Havbugt har en lille Ostersbanke en ganske anden Betryggelse end i det aabne Hav, og paa den anden, at den Osterspark, hvori kun tilsigtes Ostersynglens Opklækkelse, in- genltlnde behøver alle de samme gnnstige Forhold, som den, hvori man lægger an paa at forædle og fede Osters. Det blev ovenfor udtalt, at der neppe var nogen Grnnd til at betvivle, at jo enhver Osterspark vilde funne uddannes til en Parkbanke, tilstrækkelig givtig til aarlig at forsyne Parken med det nødvendige Antal unge Osters; her være det nu Ud- talt, at der vel ei heller er nogen Grund til at betvivle, at jo ogsaa enhver natmlig Ostersbanke, der ligger paa lav Grund og i roligt Bande, maa funne uddannes til en Parkbanke, d. v. s. en Ostersbanke, hvorfra man, Uden Skraberens Hjelp,