Motivbog For Kleinsmede

Mange Værker er bevaret, men kun faa Mestres Navne. Smedelavenes Lader og Velkomster har nok bevaret en Del Navne paa gamle hæderværdige Smede, men Navnenes Forbindelse med de bevarede Arbejder er kun i yderst faa Tilfælde konstateret. — Et Navn skal dog nævnes her, alle danske Smedes Mester, Chr. 4des Smed, Caspar Fincke. Af denne Mesters Arbejder kendes et stort Tal; særlig hans største og anseligste Værk, Gitrene til Chr. 4des Kapel i Roskilde Domkirke, er almindelig kendt, ligesom Gitter- værket over Ringridningsporten paa Frederiksborg, hvor han blandt andet ogsaa har udført et Vinduesgitter til Chr. 4des Stolestade i Kirken samt nogle ualmindelig dristige og fantasifulde Karnapgelændere. I Aarhus Dom- kirke findes flere Arbejder af ham, saaledes et Gitter under Jørgen Skeels Epitafium samt to Gitre til Laurids Ebbesens og Laurids Lindenovs Kapeller og et ved Korskranken; et andet Gitter ved Chr. Thomesen Sehesteds Kapel skyldes ogsaa Caspar Fincke eller muligvis hans Søn Morten, der fortsatte Faderens Kunst. I Set. Knuds Kirke i Odense har Mesteren udført et Gitter til Valkendorfs Kapel og i Nyborg Kirke findes et Gitter, som han udførte for Karen Krabbe. Næst Chr. 4des Kapelgitter er Gitret paa Rundetaarn et af Finckes mest kendte Arbejder. Ud over de her anførte Arbejder, der maa betragtes som hans Hovedværker af høj kunstnerisk Rang, kendes mange Arbejder, Lysekrone, Kistebeslag m. m., og mange Værker er muligt gennem de snart 300 Aar gaaet tilgrunde eller forglemt, men det, der her er nævnt, er nok til at fastslaa ham som Mester blandt alle Smede og jævnbyrdig med Udlandets aller ypperste. Caspar Fincke var muligvis Tysker, hans Kunst har Slægtskabspræg med Renæssancens tyske Smedearbejder, men han er trods Læremestre fri og selvstændig i sine Værker. Hans Kompositioners Dristighed og hans til Over- daadighed frodige Fantasi giver hans Arbejder deres Sær- præg og gør dem til Nyskabelser i dansk Smedekunst. Medens det dekorative Smedearbejde i Tiden før Caspar Fincke herhjemme i Almindelighed indskrænkede sig til at tjene til Nytte og Pryd som Port-, Dør- eller Kistebeslag, frigør Fincke i sine Arbejder Smedekunsten saaledes, at den f. Eks. i hans Gitre optræder som selvstændige Værker, det er afsluttede organiske Opbygninger, hvor de statiske Faktorer saavel som den højeste faglige Teknik og kunst- neriske Formsans tilsammen danner et Stykke Rygnings- kunst i Smedejern. 1655 døde Caspar Fincke 71 Aar gammel i Helsingør, hvor han havde sit Værksted, og hvor han allerede 1610 vides ansat ved Arkiliets Vaabensmedie ved Kronborg. Dansk Smedekunst fik ved Mesterens Indsats en Spore til de bedste Ydelser i Faget. Fortidens Mennesker, og ikke mindst den rige Købmands- stand, Adelen og Fyrster, forstod at sætte Pris paa god Kunst. Haandværkerne fik Opgaver, og de, der magtede dem, vandt Respekt og Anseelse. Lavene og deres Mestre var stærke og selvhævdende; med Glæde og berettiget Stolthed sætter Caspar Fincke denne Inskript paa Fod- skinnen af Gitret til Chr. 4des Kapel: »Caspar Fincke bin ich genanl, Dieser Arbeit bin ich bekant.« At Kongen tillod dette vidner om den Agtelse, en dygtig Haandværker kunde erhverve sig. I vore Dage deler Smedehaandværket sig i mange Spe- cialer; den væsentligste Forskel ligger imellem Mekanikeren og de gamle samhørende Retninger, Grov- og Klejnsmed. Mekanikeren er Lægen, der lytter til den værkbrudne Maskines Gang og fortrolig med dens Væsen og Luner med sikker Haand griber ind i Organismen; ved Pleje og Ope- ration formaar den erfarne Mekaniker at give den syge Maskine sin Styrke og Kraft igen, og Stemplernes regel- mæssige Pulsslag er Arbejdets Triumf. Mekanikeren er som Haandværker Maskinens Læge, men for at blive dens Skaber maa han ud over Haandværkets Grænser, blive den videnskabeligt uddannede Fysiker. I Grov- og Klejnsmedenes Fag er der endnu Mulighed for at blive den selvstændige Skaber. Gennem Opmaaling og Tegning af de gamle Mestres bedste Arbejder vil den unge Smed udvikle sin Skønhedssans saaledes, at han vil formaa at forme vore Dages Opgaver efter vor Tids Skøn- hedsopfattelse. Det maa bliVe Haandværkerens Stolthed at være sit Navn og Værk bekendt som Caspar Fincke, da vil ogsaa danslc Smedehaandværk naa samme almindelige Højde som i Fortiden. h. n. Af trykte Kilder er væsentligst benyttet: Niels Nielsen: Studier over Jernproduktionen i Jylland, 1924. C. Nyrop: Københavns Tømrerlav, 1887. C. Nyrop : Fra Roskilde Smede- lavs Lade, 1886. Francis Beckett: Caspar Fincke (Særtryk af Tidsskrift for Industri). Daniel Bruun: Danmarks Land og Folk. 1919, samt historiske Aarboger fra Landets Amter. TIL TEGNINGERNE De Eksempler paa Smedearbejde, som efterfølgende Tegninger viser, er valgt saaledes, at de samtidig med at være Skoleforbilleder i de fleste Tilfælde kan finde praktisk Anvendelse. Der er ikke i noget Tilfælde forsøgt at skabe »ny Stil«, alle nye Forslag holder sig nær op til det haand- værksmæssige Grundlag, som vor gamle Smedekunst afgiver. Opmaalingerne vil, samtidig med at de viser de gamle Smedes Formsans, tillige give et Indtryk af Dimen- sioneringsforhold. Det er ikke nok, at et Motiv er smukt i sine Linjer eller Mønster, Godsets Dimensioner maa ogsaa være passende. Vore nye dekorative Smedearbejders Dimen- sioner er ofte overbestemte, hvorved selv det smukkeste Motivs Skønhed lider. Det gælder saavel Opmaalinger som nye Forslag, at de simpleste tekniske Metoder er anvendte. Samling sker ved simpel Svejsning, Nitning og Baandlægning samt Over- skæring (Overskramning). Arbejder, der kræver Ciselering og Fletværk med Lokning (som f. Eks. Omslagsvignetten), er undgaaet. Ved de nye Forslag er i videst muligt Omfang taget Hensyn til gangbare Jerndimensioner, ligesom Mate- rialets Gods kun i ganske faa Tilfælde omformes — smedes tykkere eller tyndere som f. Eks. ved Fig. 70, Glad 29. Ved praktisk Brug af Tegningerne maa de naturligvis lempes efter Forholdene, ligesom Godsdimensionerne i de fleste Tilfælde proportionalt maa følge med, eftersom den paagældende Genstand efter de givne Forhold formindskes eller forstørres. Naar Forbillederne benyttes ved Undervisning, bør Eleven tegne dem i større Maal, end de her er gengivet. Det vil være heldigst, om Eleven, naar han f. Eks. skal tegne en