Motivbog For Kleinsmede

Jernet er en af de værdifuldeste Kulturfaktorer; det har derfor almindelig og i denne Forbindelse tillige faglig Inter- esse at erfare lidt om, hvor og hvornaar det er indgaaet i tolkenes Liv, selv om Jernets Opdagelse og tidsmæssige Udbredelse endnu ikke med fuld Sikkerhed nøjagtigt er fastslaaet. Da Spanierne 1492 kom til Amerika, vakte det deres Forundring, at den nye Verden ikke kendte Jern, der først med Europæernes Ankomst blev kendt i Syd- og Nord- amerika. Undersøgelser af Jernets Udbredelsesforhold har givet det Resultat, at Jern kun kendtes i Europa, Afrika og Asien, medens Australien, Melanesien, Polynesien og Amerika var jernløse. — Denne Hovedbestemmelse maa dog paa enkelte Punkter rettes lidt, da Indianerne i Tolukadalen i Mexiko har forstaaet at fremdrage og forarbejde Jern, ligesom det har været kendt langs Sydkysten af Alaska, muligvis er der her Tale om et Kulturlaan fra Østasien. Videnskaben har endnu ikke med Sikkerhed kunnet konstatere, om der indenfor dette store Jerngebet, de tre anførte Verdensdele, har været et eller flere Centre for Jernets Udbredelse, men Forekomsten i Mexiko viser, at Opdagelsen i hvert Fald maa være gjort to Steder. Afrika saavel som Landet imellem Mesopotamien og det sorte Hav nævnes som Jernets første Hjemsted. En Række For- skere har behandlet disse Spørgsmaal, men deres Resultater er divergerende. Som Tidspunkter for Jernets almindelige Anvendelse an- fører Svenskeren Oskar Montelius følgende: Ægypterne maa antages at have kendt Jernet allerede ved Aar 2800 f. Chr., men dets almindelige Erug konstateres først i det 13. Aarhundrede f. Chr. Ruinfund i Caldæa, Assyrien og Syrien indeholder først Jernfund i større Omfang ved Aar 1000 f. Chr. I Grækenland begynder Jernalderen først i Løbet af det 12. Aarhundrede f. Chr. I det 12. Aarhundrede f. Chr. konstateres Jern at blive fremstillet og anvendt i Italien. Fra Italien vandrer Jernet i Løbet et Par Aar- hundreder op til Mellemeuropa, som det naar i det 10. Aarhundrede, og hvor det i Løbet af 9. Aarhundrede f. Chr. bliver almindeligt. Paa de britiske Øer begynder Jernalderen allerede omkring 800 f. Chr. Montelius daterer det første skandinaviske Jernfund til 1100 f. Chr., ligesom man har Jernfund i Skandinavien fra 10., 9. og 8. Aarhundrede, men først med Aar 700 f. Chr. er Jernets Drug saa almindelig, at Jernalderen her kan siges at indtræde. Om Jernets Vandring og Tider i Østasiens mægtige Land- strækninger vides næsten intet, men der haves dog Efter- retninger om, at Jern og Staal som Tribut er anvendt indenfor Tidsrummet 2203—1766 f. Chr. Danmark har ifølge sine geologiske Forhold aldrig været jernproducerende i tilnærmelig samme Grad som Nabo- landene, men her har dog fra Oldtiden været fremstillet Jern. Hvor Myremalmen forekom i Midtjylland var den danske Jernudvindings Arbejdsfeldt. I »Studier over Jernproduk- tionen i Jylland« meddeler Forfatteren om sine Under- søgelser af ikke mindre end 91 Udvindingssteder. Særlig i Viborg, Aarhus og Vejle Amter var Produktionen udbredt, medens Ringkøbing og Ribe Amter hver kun opviser et Par Steder, hvor Udvinding af Jern er paavist. Hvor stor Retydning den jydske Jernproduktion har haft gennem Tiderne, og hvor stor en Del af det i Landet for- arbejdede Jern den har afgivet, maa staa hen, men det er oplyst gennem gamle Lensregnskaber, at mange Ejendomme og Sogne i de anførte Distrikter svarede i hvert Fald en Del af deres Afgifter ved Ydelse af et vist Antal Jernkloder (en Maaleenhed hvis Størrelse ikke er oplyst). 1561 paa- lægges der Lensmændene Otto Krumpen, Hald, Holger Rosenkrantz, Skanderborg, og Hans Lindenov, Silkeborg, at de paa Kongens Vegne skulde opkøbe det Klodejern, som var at faa i deres Len, og sende det til Herluf Trolle paa Københavns Slot, da der behøvedes Jern til Arbejder ved Slottet. Man ved, at Jernudvindingen har fundet Sted i Oldtiden, og at den navnlig i 14 og 1500 Tallet dreves i stort Omfang. Fra den tidlige Middelalder foreligger ingen Efterretninger om det jydske Jern, man kan mulig deraf slutte, at Produktionen da har været ret betydningsløs. Dronning Margrethe og Erik af Pommern lod eftersøge Malme i Norge, ligesom Christian II og Frederik I ved Indkaldelse af svenske og tyske Bjergværksfolk søgte at ophjælpe norsk Jærnproduktion. Man har maaske Lov at antage, at de samme Fyrster efter denne Interesse ogsaa har haft deres Opmærksomhed henvendt paa det danske Jern saaledes, at Produktionen derved vokser til sin Kulmi- nation gennem 14 og 1500 Tallet. De omtalte Oppebørsler af Jernkloder daterer sig fra Hald 1541—1546, Skanderborg Len 1581, Silkeborg Lens Regnskab viser 1611—1612 en aarlig Afgift paa 417 Kloder, der dog erstattes med 12 Sk. pr. Klode, »efterdi her nu intet Jern gøres«. Den danske Jernproduktion maa antages at strække sig fra omkring Christi Fødsel til ca. 1600 uden Afbrydelse; naar vor tidlige Middelalder ikke giver Efter- retninger om den, er Grunden antagelig at søge i denne Tids meget sparsomme historiske Materiale, idet ingen Naturrevolution eller politisk Omvæltning giver Grund til at tro, at denne Jernproduktion skulle være standset. Hvorledes det jydske Jerns Kvalitet var er ikke oplyst, og man kan ikke med Sikkerhed paavise Smedearbejder af dette Materiale, selv om man maa gaa ud fra, at Mate- rialet i mange endnu bevarede Arbejder har haft sin Op- rindelse i Jylland. Produktionen har sikkert været meget uens. I Aaret 1827 lod Landhusholdningsselskabet nogle Stykker Jernerts fra Vrads Herred prøve, og ved Smelte- prøven gav de imellem 20-21 pCt. Jern »af ret god Be- skaffenhed, idet mindste som Støbejern betragtet«. Nu er det danske Jern en Saga; dets Betydning for vor Kultur eller vor Smedekunst har maaske ikke været stor, men vi maa ikke glemme dets Eksistens. Man har, før Jernet var kendt, arbejdet med Træ, Ben, Sten, Ler og bløde Metaller, men Jernet blev det mest tjenlige Materiale, det gav Mulighed for førstnævnte Mate- rialers bedre Forarbejdelse, og derved fremmedes Jagt, Fiskeri og Jordens Dyrkning; Jernet gav bedre Livsvilkaar. H. N. I