Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

44 eller Mggehviden og Fedtet i Ilden og Asken, men gjemmer det samlet til andet Brug. Er der lidet eller intet Fedt, tages Skummet og det Vand, som Kjodet har været udvandet eller vasket i og gives Huns- dyrene; „faaer Koen det i Sørpen, svarer den det igjen i Mælkekøllen". I de forfljellige Lande sættes forfljellig Priis paa vore forfljellige Slags Supper; ei heller tilberedes de altid paa de samme Maader, medens man saaledes i England sjeldent spiser, hvad vi kalde „Formad", Supper, Vælling, Grød etc., spises i Frankrig næsten altid Suppe til Hovedmaaltidet, og i Thdfkland nyder navnlig den arbejdende Deel af Folket ikke alene Supper ved deres Hovedmaaltid (Middagsmaden) men ogsaa om Aftenen. Herved maa imidlertid erindres, at Suppekogning og Snppespilsning ogsaa kan overdrives; thi deels benytter man de gode reelle Stykker ofte bedre som Steg eller Lignende eller ved at skjcere Kjsdet af dem til Beafsteg og kun bruge Resterne til SUppe eller desl., deels er formeget Skeemad og Flydende ikke altid sundt, da den Undertiden gjpr Fordøielses- vcedskerne saa tynde, at disse ikke længer have til- strækkelig Styrke til at virke paa Maden. Som et mærkeligt Exempel paa Ukyndighed i en fornuftig Madlavning fortæller Asbjornsen, at der i Norge skal gives Steder, hvor man koger Kjodet ud,