Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000207

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
53 Urter bruges til Mad, førend de have sat Frugt; de fleste komme ikke engang til at blomstre, naar det er Gladene, som skulde benyttes, og naar Kartofler undtages, faae knn de Urter, som man spiser Frug- terne af, Lov til at blomstre og sætte Frugt. Enkelte Kjpkkenurter dyrker man saaledes, at de holde sig hvide, f. Ex. Asparges, Silleri; thi lader man dem blive grønne, saa blive de ikke alene skarpe og bittre, men tillige haarde og seize. Andre Urter derimod, hvoraf Bladene spises, og som voxe og ud- folde sig stærkt ved flittig Vanding, have gjerne meget flint Trevlestof i Planten, ere møre og have faa eller slet ingen flarpe Dele, uagtet de holde sig grønne heelt igjennem, f. Ex. Spinat, Syrer etc. Urter, som man skal bruge Bladene af, af- sijærer man, førend de skhde Stilk og sætte Blomst, eller, som man siger, medens de voxe i Hoved; thi lod man dem voxe længer, bleve de bittre, feige og træede. Ved den længere Vcext og store Modning omdan- nes nemlig Stivelsen, som Planten indeholder, saaledes, at den fyrst bliver sliimagtig og syd (da smage Urtene bedre og ere lette at sordsie), men siden, naar Plante- sliim og Sukkeret er opbrugt til Plantens Vcext, blive de visne, feige og uden god Smag.