Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

79 stjellige Dyrs Kjpd eller kjende de gængse Benævnelser paa Dyrenes forskjellige Dele; endnu færre vide, hvortil de sorskjellige Stykker ere bedst stilkede, og hvilke af dem, de staae sig bedst ved at kjsbe. I de fleste Kogebøger syges sorgjæves om nogenlunde grundig Belæring herom; en værdifuld Undtagelse herfra findes i Fru Mangors Shltebog, 8de forpgede Oplag. Under Kapitlet Slagtning (Side 137—140) findes, ledsaget af 4 oplysende Tegninger, en god Vejledning om de herhenhprende Gjenstande. Som nogle almindelige Kjendetegn paa Beskaf- fenheden af det Kjvd, som faldbydes, indflrcenker man sig til at anføre Folgende. Oxekjvd. Det bedste Oxekjpd er gjennemtrcengt med et fimt Net af Fedt, der ligesom Mærker angiver og stiller Kjpdtrevlerne fra hverandre; Kjhdet har en frist og saftig ryd Farve. Fedtet er hvidt, fast og Huden glat. Imidlertid kan Fedtet paa udmærket Kjsd ogsaa være guult, naar Dyret s. Ex. har været fodret med Oliekager; dette svinder stærkt ved Kog- ning, dersom Dyret ikke senere har været fodret med Turnips. Oxekjyd af en ringere Art er mere tcet- trævlet og slapt, blegere af Farve med hvidagtigt, matfarvet Fedt samt ujævn Hud. I Kjvd af ringeste Slags ere de tætliggende Kjødtrævler almindelig muur- steensarvede og seige at føle paa, Fedtet haardt som Skind.