Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000207

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
80 Kalvekjhd. Naar Nyrerne ere stærkt belagte med Fedt, er Kjsdet ialmindelighed af en god Slags. Let hvideste er ikke altid det bedste. Kjsdet af Stude- kalven er i Regelen lysere end af Qviekalven. Paa Tykbrhstet er en meget kjendelig Aare, naar denne er blaaagtig eller lhserpd, er Kalven nhflagtet; har den derimod grpnne eller guulagtige Pletter, saa har Kjødet hcengt for længe efter Slagtningen. Talgen er da løs, og det lugter gjerne stygt af Nyrerne. Lammekjhd. Godt Lammekjsd er flint i Trev- lerne og ikke for msrkt i Farven. Fedtet er fast og hvidt. Faarets Kjpd er almindeligviis mørkere end Væderens og har tættere Trævler og fastere Fedt. Det bedste Middel til at kjende, om Kjødet er friflt, er at stikke en spids ttlskaaren Pind af Haardt Træ ind i Kjsdet i Nærheden af Benet; har Kjsdet den mindste „Tanke", kjendes det paa Lugten, naar Pinden trækkes ud. Svinekjsd, Flæsk. Paa fcerfl Flæsk er Kjsdet tæt, glat og af en klar Farve, og Fedtet fast. Naar det er gammelt, er det klampt og flapt. Gunlt Flæsk er as en mindre god Slags. Om Flæsket og lLvine- kjsdet er friskt, kan prøves paa samme Maade som ved Lammekjød etc. Bed Jndkjsb af Fisk bør det erindres, at disse ikke ere ligegode til enhver Aarstid; her skal derfor