Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000207
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Kalvekjhd. Naar Nyrerne ere stærkt belagte
med Fedt, er Kjsdet ialmindelighed af en god Slags.
Let hvideste er ikke altid det bedste. Kjsdet af Stude-
kalven er i Regelen lysere end af Qviekalven. Paa
Tykbrhstet er en meget kjendelig Aare, naar denne er
blaaagtig eller lhserpd, er Kalven nhflagtet; har den
derimod grpnne eller guulagtige Pletter, saa har Kjødet
hcengt for længe efter Slagtningen. Talgen er da
løs, og det lugter gjerne stygt af Nyrerne.
Lammekjhd. Godt Lammekjsd er flint i Trev-
lerne og ikke for msrkt i Farven. Fedtet er fast og
hvidt. Faarets Kjpd er almindeligviis mørkere end
Væderens og har tættere Trævler og fastere Fedt.
Det bedste Middel til at kjende, om Kjødet er friflt,
er at stikke en spids ttlskaaren Pind af Haardt Træ
ind i Kjsdet i Nærheden af Benet; har Kjsdet den
mindste „Tanke", kjendes det paa Lugten, naar Pinden
trækkes ud.
Svinekjsd, Flæsk. Paa fcerfl Flæsk er Kjsdet
tæt, glat og af en klar Farve, og Fedtet fast. Naar
det er gammelt, er det klampt og flapt. Gunlt Flæsk
er as en mindre god Slags. Om Flæsket og lLvine-
kjsdet er friskt, kan prøves paa samme Maade som
ved Lammekjød etc.
Bed Jndkjsb af Fisk bør det erindres, at disse
ikke ere ligegode til enhver Aarstid; her skal derfor