Teknisk Statik
Anden Del

129 som man derfor ofte slet ikke behøver at beregne; for et _[-formet Tværsnit kan man tilnærmelsesvis regne disse Spæn- dinger ensformig fordelte over Kroppen alene (»Tekn. Elastici- tetslære«, § 38). Ved nittede Pladejærnsbuer faar man dog Brug for Størrelsen af Tangentialkräften til Beregning af Nittedelingen. Normalkraft og Moment bevirke Træk- og Trykspæn- dinger, hvis Størrelse i Afstanden v fra Tyngdepunktsaxen beregnes af: N , Mv hvor F og I betegne Tværsnittets Areal og Inertimoment (om nævnte Axe). De største Værdier af disse Spændinger faas i de yderste Fibre, længst borte fra Tyngdepunktsaxen, og de ere: f N M , foroven: N M I forneden : , . * Wu J idet Wo=- og Wu = - betegne Tværsnittets Modstandsmo- u- menter, e0 og Afstandene fra Tyngdepunktsaxen til de øverste og nederste Fibre. I de fleste Tilfælde er Tværsnittet symmetrisk om Tyngdepunktsaxen, hvorved Wo = Wu. Saalænge man kun har med en hvilende Belastning at gøre, ere Formlerne (6) tilstrækkelige. Naar det derimod drejer sig om at finde de største Værdier af Spændingerne, der kunne frembringes af en bevægelig Belastning, er der den Ulempe ved Formlerne (6), at o varierer baade med M og N, og disse to Størrelser blive ikke Maximum for samme Stilling af den bevægelige Belastning, at benytte følgende Udtryk Lign. (10)): Det kan da være fordelagtigt (»Tekn. Elasticitetslære« § 60, W,' Mo Wu> (7) hvor Mu og Mo betyde Momenterne med Hensyn til nederste og øverste Punkt af Tværsnittets Kærne; disse Kærnepunkter ligge i Afstandene 9