Teknisk Statik
Anden Del

131 § 26. Punkter, hvor T=Q (i saa Fald er nemlig N — og 7^ R og R—Hsectf); men naar Tryklinien ikke fjerner sig altfor meget fra Buens Midtlinie, kan Udtrykket (12) ofte finde An- vendelse som en brugelig og meget praktisk Tilnærmelse, især altsaa ved flade Buer, selv om de ikke just ere parabolske eller ensformig belastede over hele Længden. I det nu meddelte har man i Almindelighed tilstrækkeligt til Behandling af Tre-Charniers-Buer, der anvendes til Tag- konstruktioner (Banegaardshaller o. 1.); her indskrænker man sig nemlig sædvanligvis til at regne med nogle enkelte Til- fælde af hvilende Belastning (smign. T. S. I, § 39; ved sym- metrisk Anordning af Buen kan man ogsaa her gøre Brug af den i nævnte Paragraf, S. 229, angivne Methode). § 26. Gitterbuer; Beregning ved Influenslinier. Vi betragte i Fig. 81a en Gitterbue, paavirket af en vilkaarlig lodret Belastning; Reaktionerne antages fundne og angivne ved Komposanterne A' og B‘ (lodrette) og H) = H‘B= H‘ efter Linien AB; A' og B‘ ere da lig Reaktionerne for en simpel Bjælke AB med samme Belastning som Buen. For nu at faa et Udtryk for Spændingerne, der kan føre til en simpel Kon- struktion af Influenslinierne, tænke vi os en Stang n-p tilføjet; derved sættes Topcharnieret ud af Virksomhed, og man faar en sammenhængende Gitterdrager AB; naar imidlertid Reak- tionerne H‘ ere bestemte saaledes, at Momentet i C er Nul, bliver ogsaa Spændingen i den tilføjede Stang lig Nul, hvoraf følger, at dens Anbringelse ikke kan forandre Størrelsen af Spændingerne i de andre Stænger. Den sammenhængende Gitterdrager AB er nu paavirket: 1) af de lodrette Kræfter A‘, B‘, I\, If--, og Spændingerne fra disse Kræfter alene ere lig dem, man vilde finde i Drageren AB, hvis den var simpelt understøttet; og 2) af de to lige store, modsat rettede Kræfter H1 = H sec a. Spændingen S i en vilkaarlig Stang maa altsaa kunne skrives: S = S0 — S„H', (13) hvor So betyder den Spænding, man faar, naar H‘ = 0, d. v. s. i en simpelt understøttet Bjælke AB, medens Sh‘ betyder den Spænding, der fremkaldes af »Belastningen H‘ =— 1«, d. v. s. to Kræfter 1, der angribe i A og B, virke i Linien AB og pege bort fra hinanden. I Stedet for H‘ er det i Virkelig- 9*