Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
§ 26.
Punkter, hvor T=Q (i saa Fald er nemlig N — og 7^ R og
R—Hsectf); men naar Tryklinien ikke fjerner sig altfor
meget fra Buens Midtlinie, kan Udtrykket (12) ofte finde An-
vendelse som en brugelig og meget praktisk Tilnærmelse, især
altsaa ved flade Buer, selv om de ikke just ere parabolske
eller ensformig belastede over hele Længden.
I det nu meddelte har man i Almindelighed tilstrækkeligt
til Behandling af Tre-Charniers-Buer, der anvendes til Tag-
konstruktioner (Banegaardshaller o. 1.); her indskrænker man
sig nemlig sædvanligvis til at regne med nogle enkelte Til-
fælde af hvilende Belastning (smign. T. S. I, § 39; ved sym-
metrisk Anordning af Buen kan man ogsaa her gøre Brug af
den i nævnte Paragraf, S. 229, angivne Methode).
§ 26. Gitterbuer; Beregning ved Influenslinier.
Vi betragte i Fig. 81a en Gitterbue, paavirket af en vilkaarlig
lodret Belastning; Reaktionerne antages fundne og angivne
ved Komposanterne A' og B‘ (lodrette) og H) = H‘B= H‘ efter
Linien AB; A' og B‘ ere da lig Reaktionerne for en simpel
Bjælke AB med samme Belastning som Buen. For nu at faa
et Udtryk for Spændingerne, der kan føre til en simpel Kon-
struktion af Influenslinierne, tænke vi os en Stang n-p tilføjet;
derved sættes Topcharnieret ud af Virksomhed, og man faar
en sammenhængende Gitterdrager AB; naar imidlertid Reak-
tionerne H‘ ere bestemte saaledes, at Momentet i C er Nul,
bliver ogsaa Spændingen i den tilføjede Stang lig Nul, hvoraf
følger, at dens Anbringelse ikke kan forandre Størrelsen af
Spændingerne i de andre Stænger.
Den sammenhængende Gitterdrager AB er nu paavirket:
1) af de lodrette Kræfter A‘, B‘, I\, If--, og Spændingerne
fra disse Kræfter alene ere lig dem, man vilde finde i Drageren
AB, hvis den var simpelt understøttet; og 2) af de to lige
store, modsat rettede Kræfter H1 = H sec a. Spændingen S i
en vilkaarlig Stang maa altsaa kunne skrives:
S = S0 — S„H', (13)
hvor So betyder den Spænding, man faar, naar H‘ = 0, d. v. s.
i en simpelt understøttet Bjælke AB, medens Sh‘ betyder den
Spænding, der fremkaldes af »Belastningen H‘ =— 1«, d. v. s.
to Kræfter 1, der angribe i A og B, virke i Linien AB og
pege bort fra hinanden. I Stedet for H‘ er det i Virkelig-
9*