Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
131 § 26. Punkter, hvor T=Q (i saa Fald er nemlig N — og 7^ R og R—Hsectf); men naar Tryklinien ikke fjerner sig altfor meget fra Buens Midtlinie, kan Udtrykket (12) ofte finde An- vendelse som en brugelig og meget praktisk Tilnærmelse, især altsaa ved flade Buer, selv om de ikke just ere parabolske eller ensformig belastede over hele Længden. I det nu meddelte har man i Almindelighed tilstrækkeligt til Behandling af Tre-Charniers-Buer, der anvendes til Tag- konstruktioner (Banegaardshaller o. 1.); her indskrænker man sig nemlig sædvanligvis til at regne med nogle enkelte Til- fælde af hvilende Belastning (smign. T. S. I, § 39; ved sym- metrisk Anordning af Buen kan man ogsaa her gøre Brug af den i nævnte Paragraf, S. 229, angivne Methode). § 26. Gitterbuer; Beregning ved Influenslinier. Vi betragte i Fig. 81a en Gitterbue, paavirket af en vilkaarlig lodret Belastning; Reaktionerne antages fundne og angivne ved Komposanterne A' og B‘ (lodrette) og H) = H‘B= H‘ efter Linien AB; A' og B‘ ere da lig Reaktionerne for en simpel Bjælke AB med samme Belastning som Buen. For nu at faa et Udtryk for Spændingerne, der kan føre til en simpel Kon- struktion af Influenslinierne, tænke vi os en Stang n-p tilføjet; derved sættes Topcharnieret ud af Virksomhed, og man faar en sammenhængende Gitterdrager AB; naar imidlertid Reak- tionerne H‘ ere bestemte saaledes, at Momentet i C er Nul, bliver ogsaa Spændingen i den tilføjede Stang lig Nul, hvoraf følger, at dens Anbringelse ikke kan forandre Størrelsen af Spændingerne i de andre Stænger. Den sammenhængende Gitterdrager AB er nu paavirket: 1) af de lodrette Kræfter A‘, B‘, I\, If--, og Spændingerne fra disse Kræfter alene ere lig dem, man vilde finde i Drageren AB, hvis den var simpelt understøttet; og 2) af de to lige store, modsat rettede Kræfter H1 = H sec a. Spændingen S i en vilkaarlig Stang maa altsaa kunne skrives: S = S0 — S„H', (13) hvor So betyder den Spænding, man faar, naar H‘ = 0, d. v. s. i en simpelt understøttet Bjælke AB, medens Sh‘ betyder den Spænding, der fremkaldes af »Belastningen H‘ =— 1«, d. v. s. to Kræfter 1, der angribe i A og B, virke i Linien AB og pege bort fra hinanden. I Stedet for H‘ er det i Virkelig- 9*