Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 26. 134 Influenslinien for en Gitterstang ses i to forskellige Former i Fig. 86 og 87, PI. 9; Belastningen antages i begge Figurer at virke paa Hovedet. I Fig. 86 er først tegnet Dø- Linien a ti G b, bestemt ved aa' = Dr) og bb' — D,' (de Spæn- dinger, der fremkomme i Stangen, naar den lodrette Reaktion A = 1 eller B = 1 er den eneste Kraft til venstre eller til højre for Snittet); endvidere skære Linierne ab' og ba' hinanden i Punktet s, lodret under Skæringspunktet S for de af Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod. Dernæst tegnes Dh-H-Linien acb ved at afsætte c'c — ™ Dh. Da Z)-Linien bestemmes ved D = Do — Dh- H, er det en virkelig Subtraktion af Ordi- naterne, der skal foretages i de Punkter, hvor Do og D/t have samme Fortegn, og en Subtraktion udføres ved at afsætte Or- dinaterne til samme Side ud fra Axen a b. I Fig. 86 ere D‘o og DIt begge positive, hvorfor aa' og c'c begge ere afsatte nedad. Da Punktet S ligger mellem A og B, faa alle Z)0-Liniens Ordinater samme Fortegn; de resulterende Influens- ordinater ere positive paa de Strækninger, hvor D0-Liniens Ordinater ere størst. — Nulpunktet n ligger lodret under Skæ- ringspunktet N for Linierne BC og AS; Rigtigheden heraf indses let, idet man erindrer, at S er Momentcentret for Stangen. I Fig. 87 er Fremgangsmaaden til Konstruktion af In- fluenslinien og ligesaa Betegnelserne de samme som i Fig. 86 (at der i Fig. 87 er betragtet en Vertikal, i Fig. 86 en Diago- nal, spiller ingen Rolle for Influensliniens Udseende). Her falder imidlertid Punktet S udenfor Understøtningerne, hvor- ved V0-Linien a tx t2 b faar en anden Form. Vq og Vh ere begge Trykspændinger, aa' og c'c ere afsatte til samme Side. End- videre ses det, at Nulpunktet n, der iøvrigt er konstrueret ganske som i Fig. 86, ikke bliver et virkeligt Nulpunkt, og Grunden hertil er, at N kommer til at ligge til højre for C. En Kraft i Punktet N fremkalder nemlig kun en Reaktion B med Retningen BC, hvis Buestykket BC er ubelastet, saa det er egentlig en Forudsætning for Konstruktionen, at N skal falde til venstre for C. Ikke desto mindre beholder Punktet n den rent geometriske Betydning at være Skæringspunkt for Linierne ac og ba'-, hvis man nemlig tænker sig Kraften P i Punktet N virkende paa en Arm, der udgaar fra Buestykket