Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 26.
134
Influenslinien for en Gitterstang ses i to forskellige
Former i Fig. 86 og 87, PI. 9; Belastningen antages i begge
Figurer at virke paa Hovedet. I Fig. 86 er først tegnet Dø-
Linien a ti G b, bestemt ved aa' = Dr) og bb' — D,' (de Spæn-
dinger, der fremkomme i Stangen, naar den lodrette Reaktion
A = 1 eller B = 1 er den eneste Kraft til venstre eller til højre
for Snittet); endvidere skære Linierne ab' og ba' hinanden i
Punktet s, lodret under Skæringspunktet S for de af Snittet
trufne Stænger i Hoved og Fod. Dernæst tegnes Dh-H-Linien
acb ved
at afsætte c'c — ™ Dh.
Da Z)-Linien bestemmes
ved D = Do — Dh- H, er det en virkelig Subtraktion af Ordi-
naterne, der skal foretages i de Punkter, hvor Do og D/t have
samme Fortegn, og en Subtraktion udføres ved at afsætte Or-
dinaterne til samme Side ud fra Axen a b. I Fig. 86 ere D‘o
og DIt begge positive, hvorfor aa' og c'c begge ere afsatte
nedad. Da Punktet S ligger mellem A og B, faa alle
Z)0-Liniens Ordinater samme Fortegn; de resulterende Influens-
ordinater ere positive paa de Strækninger, hvor D0-Liniens
Ordinater ere størst. — Nulpunktet n ligger lodret under Skæ-
ringspunktet N for Linierne BC og AS; Rigtigheden heraf
indses let, idet man erindrer, at S er Momentcentret for
Stangen.
I Fig. 87 er Fremgangsmaaden til Konstruktion af In-
fluenslinien og ligesaa Betegnelserne de samme som i Fig. 86
(at der i Fig. 87 er betragtet en Vertikal, i Fig. 86 en Diago-
nal, spiller ingen Rolle for Influensliniens Udseende). Her
falder imidlertid Punktet S udenfor Understøtningerne, hvor-
ved V0-Linien a tx t2 b faar en anden Form. Vq og Vh ere begge
Trykspændinger, aa' og c'c ere afsatte til samme Side. End-
videre ses det, at Nulpunktet n, der iøvrigt er konstrueret
ganske som i Fig. 86, ikke bliver et virkeligt Nulpunkt, og
Grunden hertil er, at N kommer til at ligge til højre for C.
En Kraft i Punktet N fremkalder nemlig kun en Reaktion B
med Retningen BC, hvis Buestykket BC er ubelastet, saa det
er egentlig en Forudsætning for Konstruktionen, at N skal
falde til venstre for C. Ikke desto mindre beholder Punktet
n den rent geometriske Betydning at være Skæringspunkt for
Linierne ac og ba'-, hvis man nemlig tænker sig Kraften P i
Punktet N virkende paa en Arm, der udgaar fra Buestykket