Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
135 § 26. til venstre for C, saa P’s Virkning alene overføres til denne Del af Buen, blive Konstruktionens Forudsætninger opfyldte, idet en saaledes virkende Belastning virkelig giver Spændingen Nul i V; men hvis man vil maale den frembragte Spænding som Ordinat i Influenslinien, maa man i saa Fald naturligvis benytte de Linier (ac og ba‘), der bestemme Influensordina- terne til venstre for C. Nederst baade i Fig. 86 og 87 ere de fundne Influenslinier af- satte ud fra en vandret Axe atbt, og de kunne strax tegnes saa- ledes; først kan nemlig Linien riia'i trækkes, bestemt ved Punktet nx og ved cii a\ — a a‘ — S?1 (= D‘o eller Vé)> °g derved findes Punkterne Ci og hvorved igen Linierne £tCi og Mellem Linierne c^Si og a'iSt afskæres paa Vertikalen gennem B et Stykke (b[b" i Fig. 87), der er lig bb‘ = S„. Desuden har man, at Ordi- naten ciCi betyder den Spænding Si, der fremkaldes af en Kraft 1 i Charmeret C. — Den bedste Bestemmelse af Influenslinien faas, hvis Punktet S ikke falder for langt bort (dets Beliggenhed maa i alt Fald helst bestemmes ved Beregning), ved at afsætte «i«; = S0' og a Ci—Si, hvorved Linierne kunne trækkes i Ordenen: a[ Ci Si, cii t'iSi o. s. v.; som Kontrol kan man saa benytte Nulpunktet z?i, og i Tilfælde, hvor dette kan konstrueres tilstrækkelig skarpt, er endog Benyttelsen af Spændingen S, overflødig. Naar Punktet S falder altfor fjernt, maa man gøre Brug af alle de tre Spændinger So, SÖ Og Sv De specielle Spændinger S‘o, S‘ö og Si, som man saaledes skal benytte til Influensliniernes Konstruktion, kunne naturligvis alle fin- des ved Diagrammer. Om Diagrammerne for Reaktionen A = 1 eller B = 1 (lodret) er det fornødne meddelt i T. S. I, S. 125—27; det maa kun erindres, at man her har med en tænkt, sammen- hængende Drager A B at gøre. Naar der anbringes en lodret Kraft 1 i Charnieret C (Fig. 88, PI. 9), virke Reaktionerne efter Linierne A C og BC, og deres Størrelse kan altsaa let findes ved grafisk Op- løsning; for at finde Spændingerne Si har man altsaa kun at tegne et Diagram for Buestykket AC, paavirket i A af den fundne Reak- tion og i C af en lige saa stor og modsat rettet Kraft. I Stedet for at tegne disse Diagrammer er følgende Fremgangs- maade i Almindelighed at foretrække. For Hoved og Fod beregner man Spændingerne S‘o, S‘ö og Sh ved Formlerne (se Fig. 85): 0 = ——, oo=----------------= (14) I m 1 m 1 m 1 m xm og ym betegne Abscisse og Ordinat til Momentcentret for Stan- gen, r,n den vinkelrette Afstand fra Momentcentret til Stangen (ud-