Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135 § 26.
til venstre for C, saa P’s Virkning alene overføres til denne
Del af Buen, blive Konstruktionens Forudsætninger opfyldte,
idet en saaledes virkende Belastning virkelig giver Spændingen
Nul i V; men hvis man vil maale den frembragte Spænding
som Ordinat i Influenslinien, maa man i saa Fald naturligvis
benytte de Linier (ac og ba‘), der bestemme Influensordina-
terne til venstre for C.
Nederst baade i Fig. 86 og 87 ere de fundne Influenslinier af-
satte ud fra en vandret Axe atbt, og de kunne strax tegnes saa-
ledes; først kan nemlig Linien riia'i trækkes, bestemt ved Punktet
nx og ved cii a\ — a a‘ — S?1 (= D‘o eller Vé)> °g derved findes
Punkterne Ci og hvorved igen Linierne £tCi og Mellem
Linierne c^Si og a'iSt afskæres paa Vertikalen gennem B et Stykke
(b[b" i Fig. 87), der er lig bb‘ = S„. Desuden har man, at Ordi-
naten ciCi betyder den Spænding Si, der fremkaldes af en Kraft 1
i Charmeret C. — Den bedste Bestemmelse af Influenslinien faas,
hvis Punktet S ikke falder for langt bort (dets Beliggenhed maa i
alt Fald helst bestemmes ved Beregning), ved at afsætte «i«; = S0'
og a Ci—Si, hvorved Linierne kunne trækkes i Ordenen: a[ Ci Si,
cii t'iSi o. s. v.; som Kontrol kan man saa benytte Nulpunktet z?i,
og i Tilfælde, hvor dette kan konstrueres tilstrækkelig skarpt, er
endog Benyttelsen af Spændingen S, overflødig. Naar Punktet S
falder altfor fjernt, maa man gøre Brug af alle de tre Spændinger
So, SÖ Og Sv
De specielle Spændinger S‘o, S‘ö og Si, som man saaledes skal
benytte til Influensliniernes Konstruktion, kunne naturligvis alle fin-
des ved Diagrammer. Om Diagrammerne for Reaktionen A = 1
eller B = 1 (lodret) er det fornødne meddelt i T. S. I, S. 125—27;
det maa kun erindres, at man her har med en tænkt, sammen-
hængende Drager A B at gøre. Naar der anbringes en lodret Kraft
1 i Charnieret C (Fig. 88, PI. 9), virke Reaktionerne efter Linierne
A C og BC, og deres Størrelse kan altsaa let findes ved grafisk Op-
løsning; for at finde Spændingerne Si har man altsaa kun at tegne
et Diagram for Buestykket AC, paavirket i A af den fundne Reak-
tion og i C af en lige saa stor og modsat rettet Kraft.
I Stedet for at tegne disse Diagrammer er følgende Fremgangs-
maade i Almindelighed at foretrække. For Hoved og Fod beregner
man Spændingerne S‘o, S‘ö og Sh ved Formlerne (se Fig. 85):
0 = ——, oo=----------------= (14)
I m 1 m 1 m 1 m
xm og ym betegne Abscisse og Ordinat til Momentcentret for Stan-
gen, r,n den vinkelrette Afstand fra Momentcentret til Stangen (ud-