Teknisk Statik
Anden Del

136 § 26. trykkes ved Dragerhøjden og Flangestangens Vinkel med den vand- rette); for Foden faas lignende Udtryk, blot med positivt Fortegn. Heraf findes dernæst Spændingerne for Hoved og Fod, idet Kraften 1 i C giver de til venstre i Fig. 88 paaskrevne Reaktioner, ved Formlen: s.=-4Si“77s‘> <15> der forøvrigt gælder ikke blot for Flangerne, men ogsaa for Gitter- stængerne. — For disse sidste Stænger finder man de tre Sæt Spæn- dinger S'o, S'o og ved at tegne Kraftpolygonerne for Knudepunk- terne paa den ene Flange, idet man gaar ud fra de beregnede Spændinger i denne Flange; denne Bestemmelsesmaade er særdeles simpel og byder ingen Anledning til Fejltagelser eller Opsummering af Tegnefejl. Foretrækker man det, kan man naturligvis ogsaa ude- lukkende anvende Beregning ved Hjælp af Formlerne i T. S. I, § 29; dette er i Virkeligheden hurtigere udført, end man maaske strax er tilbøjelig til at tro (se Talexemplet nedenfor); man beregner S'o, S'o og S/t direkte og udleder deraf Si ved (15). Influenslinierne ville som i de i Fig. 85—87 viste Exempler sæd- vanligvis for Flangestængerne have ét Nulpunkt, for Gitterstængerne to eller ét. Afvigelser herfra kunne dog forekomme. I Fig. 85 er det saaledes en Forudsætning for Konstruktionen af Nulpunktet, at N kommer til at ligge mellem m og C; hvis denne Betingelse ikke er opfyldt, faas kun et »indbildt« Nulpunkt ligesom i Fig. 87. Man ser nu let i Figuren, at N kun falder til venstre for C, naar Moment- centret m ligger over Linien AC, og ligesaa at N kun falder til højre for m, naar m ligger under Linien BC; hvis én af disse Betingelser ikke er opfyldt, faa alle Influensordinaterne samme For- tegn. I Fig. 85 gælder dette saaledes for den fra C udgaaende Stang i Foden, da Momentcentret for den ligger over BC. — I Fig. 87 ses paa samme Maade, at n1 kun bliver et virkeligt Nulpunkt, hvis N falder mellem C og k, idet k er det Punkt, hvor den lodrette gennem T2 skærer BC', heraf følger, at Momentcentret S skal ligge i Vinkelrummet mellem AC og Ak, for at N skal svare til et vir- keligt Nulpunkt. For en Gitterstangs Influenslinie falder dét andet Nulpunkt i det Fag T\T%, hvortil Stangen hører, og for at det skal forsvinde maa Punktet (nederst i Fig. 86 og 87) ligge mellem Hi °g hvis 77i l’gger til højre for Ta, udenfor Strækningen Hi«/, hvis r»! ligger til venstre for T2. Heraf kunde man videre udlede Betingelser for Punktet S’s Beliggenhed, men med de i Praxis anvendte Dragerformer vil Nulpunktet i Faget sikkert aldrig forsvinde, saa vi skulle ikke komme nærmere ind herpaa. Man kan nu tegne Influenslinierne op for alle Stængerne og benytte dem til at finde ikke blot den farligste Stilling af Belastningen, men ogsaa selve de største positive og negative