Teknisk Statik
Anden Del

§ 29. 152 man samtidig finder i 2-3). Udtrykket (34) for Momentet falder altsaa sammen med (33). Af Momenterne M/L kunne Spændingerne Sh udledes enten ved direkte Beregning for alle Stængerne (T. S. I, § 29, Slutningen) eller ved som sædvanlig kun at beregne Flange- spændingerne og deraf udlede Gitterstængernes Spændinger ved Konstruktion af Kraftpolygonerne for Hovedets Knudepunkter. Endelig kan man naturligvis ogsaa finde Spændingerne Sh direkte ved et Diagram. Ved Hjælp af Formlerne (34) udføres Konstruktionen af Influens- linierne ganske som for en simpel Tre-Charniers-Bue. Influenslinien for H er ogsaa her en Trekant med Toppunkt lodret under Char- A G Tf meret C og med Højde ; Bogstaverne G og l have samme Betydning som f. Ex. i Fig. 91, Pilhøjden f skal derimod her maales fra Trækbaandet. — Nederst i Fig. 96a er vist Influenslinien for Momentet i m; der er afsat «i a{ = x hvorved man faar M0-Linien a‘m‘b‘ og H-zj-Linien a‘c‘b‘. For at konstruere Nulpunktet n trækkes Linien c-2, der skærer Under- støtningsvertikalerne i czj og bY, hvorefter Linierne br C og m skære hinanden i N, lodret over n. Linierne b)C og aY m kunne nemlig betragtes som en Tovpolygon til en i N angribende Kraft, og de af denne Kraft frembragte Momenter Mo i den simple Bjælke AB kunne altsaa maales som Ordinater ud fra Slutlinien aib^, da herved M0>c bliver lig /X Poldistancen, maa ifølge (32) Poldistancen være lig Horizontalkomposanten H, hvorved endelig Mom = H • y og Mm — MOtin — Hy = 0. — Influenslinien for Spændingen U faas af den fundne Mm-Linie ved at dividere alle Ordinater med den vinkelrette Afstand r fra m til U, altsaa ved at afsætte a‘a{ = x\r og konstruere Nulpunktet som før. Gitterstængernes Influenslinier konstrueres ligeledes uden Vanskelighed ved Hjælp af (34); ogsaa Bestemmelsen af Nulpunkterne kan udføres analogt med Konstruk- tionen i Fig. 96, idet man tænker sig Gitterstangens Spænding ud- trykt ved Momentet i de af Snittet trufne Flangestængers Skærings- punkt. Da disse Dragere imidlertid næppe nogensinde ere anvendte som Brodragere, skulle vi ikke komme nærmere ind herpaa. Der gives adskillige Dragerformer, der principielt ikke adskille sig væsentlig fra Tre-Charniers-Buen med Trækstang, selv om de ved første Øjekast synes ikke saa lidt forskellige; ingen af dem har større Betydning, saa vi skulle indskrænke os til blot at nævne nogle_ af dem. Den statisk bestemte armerede Gitterdrager i Fig. 97, PI. 10, udledes let af Buen i Fig. 96 ved at lade Træk- baandet være krummet nedad i Stedet for opad og ved at give Gitterbuen en anden geometrisk Form; de lodrette Stænger, som vi i Fig. 96 kaldte Hængestænger, blive i Fig. 97 trykkede, ellers er Konstruktionens Virkemaade ganske den samme og Beregningen