Teknisk Statik
Anden Del

§ 30. 154 faget tegner man Strækningen A B af Influenslinien op, ganske som om Armene AD og BE ikke fandtes, og dernæst har man blot at forlænge den fundne Influenslinie retlinet ud over A og B til D og E. En hvilkensomhelst Spænding kan nemlig findes ved Relationen : S = So — S/t -H; Sø-Linien refererer sig til en Bjælke, for hvilken Reaktionerne A og B ere lodrette, og for en saadan gælder den nævnte Egenskab ved Influenslinien ifølge § 3; og for H-Linien gælder samme Egenskab, da H—Moc:f. I Fig. 101, PI. 11, er der til Buen i Fig. 100 føjet de to Bjæl- ker DF og EG', Konstruktionen adskiller sig kun fra en almindelig Gerberdrager derved, at man i Midterfaget har en Tre-Charniers- Bue i Stedet for en sammenhængende Bjælke med lodrette Reak- tioner. Spændingerne i Sideaabningerne bestemmes som i en al- mindelig Gerberdrager; for Spændingerne i Midteraabningen tegner man Strækningen AB af Influenslinierne op, som om man havde med en simpel Tre-Charniersbue AB at gøre, og forlænger dem derpaa ud i Sideaabningerne ganske som for en Gerberdrager (§ 3). Ved Konstruktionerne i Fig. 100 og 101 maa man specielt have sin Opmærksomhed henvendt paa Trykket i Topcharnieret C; det kan nemlig muligvis skifte om til at blive et Træk, og herefter maa Charnierets Konstruktion indrettes. De Sidetryk, som Pillerne A og B skulle modstaa, blive naturligvis formindskede ved Tilføjelse af Sideaabningerne. — Drageren i Fig. 101 er anvendt ved en stor Bro i Syd-Frankrig (Viaduc du Viaur) med 220m- Spændvidde af Midterfaget. Fig. 102, Pi. 11, viser endnu en Maade, hvorpaa Tre-Charniers- Buen kan anvendes i en Cantilever-Drager; den svævende Bjælke AB i Midterfaget er her erstattet med en simpel Tre-Charniers-Bue. Naar de faste simple Understøtninger D og E medregnes som Char- merer, faas ialt fem saadanne i Midteraabningen, hvorfor Konstruk- tionen undertiden benævnes Fem-Charniers-Buen. Spændingerne i Tre-Charniers-Buen ACB bestemmes naturligvis paa sædvanlig Maade; Belastning udenfor Strækningen AB har ingen Indflydelse paa dem. En Belastning mellem A og B frembringer i Charnieret A dels et lodret Tryk, dels et vandret Tryk H; det første er lig Reaktionen for en simpel Bjælke AB, altsaa det samme som det, man vilde faa i en almindelig Gerberdrager uden Topcharnieret C. Hvis Tryk- ket H ikke optraadte, vilde man altsaa faa de samme Spændinger i Bjælkestykkerne AF og BG som i en almindelig Gerberdrager, f. Ex. for Spændingen O vilde man i saa Fald faa Influenslinien fmdacb\ nu maa der imidlertid paa Strækningen AB tilføjes en Trekant ac'bc, der angiver Horizontaltrykket H’s Indflydelse paa Spændingen O, og denne Trekant kan f. Ex. bestemmes derved, at Ordinaten cc‘ er lig den Spænding, der frembringes i O af en Kraft H — jy (= det Horizontaltryk, der svarer til en Kraft 1 i C). Nulpunktet n ligger lodret under Skæringspunktet?^ for BCogAD;