Teknisk Statik
Anden Del

158 § 31. Tilfælde kommer man hurtigst til Maalet ved at erstatte Inte- grationerne med Summationer; man deler Buelængden i en Del ikke for store Stykker af Længde s, simplest lige store, maaler Ordinaterne y og bestemmer Momenterne Mo i Styk- kernes Midtpunkter og faar da: XaSy*s~SMoys. (39a) Paa samme Maade kan man erstatte Integrationerne med Summationer i den nøjagtige Ligning (38), naar man først ved en foreløbig Beregning har bestemt Variationen af I og F; for hvert enkelt Stykke s indfører man da Middelværdier (i Almindelighed uden videre de i Stykkernes Midtpunkter optræ- dende) af Størrelserne I, F, Mo, Ma, No, Na; specielt er (Fig. 106) = seca ■ cos (ff> — a), og hvis Linien AB er vandret: Na = cosy>. Skal man behandle flere forskellige Tilfælde af hvilende Belastning, — saaledes ofte ved Tagværker, — benytter man bedst Ligningen: Xa§aa = XPmdma, (40) og begynder da med at tegne en Forskydningsplan for Belast- ningen Xa =— 1. Ved Gitterkonstruktioner ser man ligesom ovenfor foreløbig bort fra Gitterstængerne (d. v. s. man sætter deres Forlængelser lig Nul). Man bestemmer altsaa Spæn- dingerne Sa for Flangerne og beregner deraf Forlængelserne z/s, og da baade Størrelserne §ma og£aa maales i Forskydnings- planen, kan man herved godt indføre forskellige konstante Faktorer, altsaa benytte EFC zis — S a s ~ i Stedet for selve Forlængelserne; heri sættes endvidere FC:F = 1. Nu kan Forskydningsplanen for Hovedsystemet uden Vanskelighed tegnes (T. S. I, §61), og naar den er gjort helt færdig, saa man ogsaa har sørget for at bringe den deforme- rede Drager i rigtig Beliggenhed i Forhold til Understøtnin- gerne, maaler man dma som Projektionen af iris Forskydning ind paa Pm og 8aa som den vandrette Forskydning af Xa’s Angrebspunkt. Summen XPm8ma kan nu beregnes og Xa findes af (40). Den samme Forskydningsplan kan naturligvis benyttes til at finde Virkningen af forskellige Belastninger/^. Maalestokken for Forskydningsplanen er vilkaarlig, saalænge