Teknisk Statik
Anden Del

7 § 2- naar Gitteret udelukkende dannes af Diagonaler. For et N-Gitter findes paa samme Maade, at man skal erstatte 1 , d3 . h ,o . —— med E,-r?-rTi’+ ff i" ’> lya) GK EFdtVk EbvK Fd og Fv betyde Gennemsnits-Tværsnit for Diagonaler og Vertikaler, d Diagonalens Længde, Å dens vandrette Projektion. Anvendes krydsende Diagonaler i alle Fag, kan man lade Fd betyde det dob- belte af Middeltværsnittet. B. Bjælke-Dragere over flere Aabninger. a. Gerber-Dragere. § 2. Massive Bjælker, hvilende Belastning. En kontinuerlig Bjælke paa n Understøtninger er som bekendt statisk ubestemt; Antallet af overtallige Størrelser er lig Antal- let af Mellem understøtninger, altsaa n 4- 2. En saadan Bjælke kan imidlertid gøres statisk bestemt ved Indskydelse af n 4- 2 Charmerer (T. S. I, S. 400), og det er den herved fremkomne Konstruktion, der benævnes Gerber- eller Cantilever-Drager *). De almindeligste Anordninger ere skematisk viste i Fig. 3 og 4, PI. 1; om der anbringes et Charnier i Endefagene (Fig. 3a og 4a) eller ikke (Fig. 3b og 4Z>), er i og for sig ligegyldigt og afhænger kun af de lokale Forhold. Symmetri kan kun opnaas ved et lige Antal Charmerer, altsaa et ulige Antal Aabninger. Disse Dragere kunne altid opløses i et Antal almindelige simpelt understøttede Bjælker som AGi og GiD i Fig. 5, Pl. 1, og i nogle Bjælker (som G^j*), der ligeledes hvile paa to simple Understøtninger, men ere forlængede ud over disse ved den ene eller ved begge Ender; Fig. 5 svarer paa denne Maade til Fig. 3a. Ved Hjælp heraf er man altid i Stand til at behandle en hvilkensomhelst hvilende Belastning. Man begynder med de simple Bjælker AGi, GJ), for hvilke man let finder Reaktioner, Momenter o. s. v., og dernæst gaar man til Bjælken G^; den er foruden af den givne Belastning *) Den bayriske Ingeniør Gerber var vel den første, der i Jærn-Brobyg- ningen praktisk udnyttede Princippet (Bro over Regnitz ved Bamberg, 1867). Benævnelsen Cantilever (-bridge) benyttes i alle engelsktalende Lande.