Teknisk Statik
Anden Del

161 § 32. = (42) m rm Til hver Stang i Hoved og Fod svarer nu en saadan Kraft v, virkende i Stangens Momentcentrum. Foreløbig regnes Tvær- snittet Fm konstant, lig F° for Hovedet og lig F“ for Foden; hvis man ikke paa Forhaand ved nogetsomhelst om Forhol- det mellem F" og Ftl, sættes ved første Gennemregning F° — Fu = Fc, hvorved (42a) Idet vi ligeledes ved Bestemmelsen af Nævneren i (41) kun tage Hensyn til Flangestængerne, faas, naar den konstante Faktor EFC ogsaa tilføjes her: v v c2 „ v .V» c V . O aa ■** $ p p — Um 'm m (43) Influenslinien for Xa skal naturligvis kun have Knæk un- der de belastede Knudepunkter; hvis Belastningen i Fig. 108 f. Ex. virker paa Hovedet, fordeler man derfor bedst de i Fodens Knudepunkter virkende Kræfter v paa Hovedets Knude- punkter, inden man udfører Momentberegningen. Ved som ovenfor at se bort fra Gitterstængerne finder man for smaa Værdier baade af Sma og daa, men det viser sig, at Forholdet mellem dem (Influensordinaterne) i Almindelighed bliver temmelig nær rigtigt. Derimod er det klart, at man ved at bruge det efter (43) beregnede Saa ogsaa til Bestemmelse af Extraspændingerne fra en Temperaturvariation o. 1. (hvorom i § 35) maa finde noget for store Værdier af disse. Naar man ved en foreløbig Beregning har fundet Dimen- sionerne af alle Stængerne, er der ingen principiel Vanskelig- hed ved at gennemføre en korrekt Bestemmelse af Xa-Linien. Nedbøjningerne 8ma skulle saa blot beregnes ved Hjælp af de fuldstændige Formler for Kræfterne v (T. S. I, § 56) og Saa ved Formlen (T. S. I, § 59): $aa Um 4" X /i Sm Secßm, der anvendes paa den Stangpolygon, i hvis Vinkelspidser Kræfterne v angribe; eller man bestemmer baade Nedbøjnings- linien og 8aa ved en Forskydningsplan for Belastningen Xa — — 1 11