Teknisk Statik
Anden Del

163 § 32. Hvis Faglængden er konstant, kan den bortdivideres, og man faar: p,n==s PT I y“iSec3 OJm + y'm sec"Vm+1 ’ (Æ== ~r) 1 I 2 F 2 Fe 1 Um Um = —r- I UW sec (JJ V-C + U° sec3 V „>J-1 -=- I . jm m 2 l^m m /7o 1 m-f-i pib I For flade Parallelbuer med konstant Faglængde faar man ligesom ovenfor (ved at gaa direkte ud fra (42)): (K’-EF«r) y v = ii ' ■=r 4- ii . •'m m p'o I •’m jpa Naar Diagonalernes Retning er en anden end hidtil antaget (Fig. 110, til venstre), faar man et noget andet Udseende af Formlerne; de udvikles imidlertid let paa samme Maade som her, saa der skal kun endnu anføres Formlen for Kraften v i Knudepunktet k i Fig. 110. Et saadant Knudepunkt haves nemlig næsten altid i Toppen af Buen ved symmetrisk Anordning; her vil man altid kunne sætte sec ui lig 1, og naar Faglængden endvidere antages konstant, faas: z/"2 hk Fc F> * Naar Drageren som i Fig. 110 for Enden afsluttes med en Vertikal, faar man i Knudepunkt 0' en Kraft, hidrørende fra Stangen 0-1: kF F Vl) = T0Sec3V1^’ lJ0Vo-= ksec3vr-~\ (KV = EFC) v„ giver intet Bidrag til §ma, da den virker i Understøtnings- punktet, derimod til Nævneren 2yv. I alle de anførte Formler sættes, hvis man ikke paa For- haand ved noget om Tværsnittene, F° = F“ == Fc. Ved Gennem- førelsen af Spændingsberegningen maa man naturligvis alligevel hverken vente at finde Tværsnittet i Hovedet og Tværsnittet i Foden konstante eller de to indbyrdes lige store; Spørgsmaalet er da, om man ved Dimensioneringen kan afvige fra de gjorte Forud- sætninger uden at risikere en væsentlig anden Fordeling af Spæn- dingerne. Et Par af de Momenter, der spille en Rolle for Be- svarelsen heraf, ere følgende. Hvis man for en enkelt Stang regner med en forkert Værdi af Forholdet Fr: F, bliver Fejlen paa den tilsvarende Kraft v desto større, jo større Kraften selv er, og Fej- lens Indvirkning paa Størrelserne dma og Syv bliver endvidere 11*