Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 40.
212
Virkningen af en ensformig Temperatur variation bestemmes
ved:
SSa'sts
Aat----------—
EF
og de analoge, og disse Ligninger blive til:
sti
Xat—®, Xbt ~0, Xct = Kv--~-
Kv betegner som sædvanlig den Faktor, hvormed Kræfterne vc mu-
ligvis ere multiplicerede. — At Xat — 0, er kun rigtigt, naar man
forudsætter, at Afstandene A Ai og B Bi (Fig. 134) faa samme For-
længelse som en Stang af samme Længde (hvorved AiOgBj altsaa
maa tænkes bevægede lidt bort fraAog/J); hvis dette er Tilfældet,
antager hele Hovedsystemet en Form, der er ligedannet med den
oprindelige, der er ingen Vinkler, der ændres, og følgelig maa.
Vinkeldrejningen XSaets være Nul. Da Afstandene AAi og BBt
ere forholdsvis smaa, kan man meget godt gøre den nævnte For-
udsætning. — XSbets er Nul paa Grund af Symmetrien (æ har
modsat Fortegn for to symmetriske Stænger). — XScets betyder
den gensidige Forskydning i vandret Retning af Punkterne Ob O2
(Fig. 131a), og da Punkterne A og B antages fastliggende, maa
denne Forskydning være lig etl.
Usymmetriske Buer. Vi skulle indskrænke os til i Korthed
at angive Fremgangsmaaden, idet vi for massive Buer se bort fra
Normalkraftens, for Gitterbuer fra Gitterstængernes Indflydelse paa
Formforandringerne; der er i saa Fald ikke nogen væsentlig Forskel
paa de to Tilfælde, -saa man kan stadig i det følgende tænke paa
en massiv Bue.
Buen skæres over i et foreløbig ubekendt Punkt D (Fig. 135,
PI. 13), og de overtallige Størrelser ere ligesom tidligere et Moment
Xa samt to Kræfter Xb og Xc med foreløbig ubekendt Angrebspunkt
O(Oi, O2); Xb er lodret, X,.’s Retning danner en foreløbig ubekendt
Vinkel a med den vandrette. Xb’s og X(’s Retningslinier vælges
som Koordinataxer (med de i Figuren angivne positive Retninger).
For Punktet m har man da:
Mm = Mn>m — Xa — Xb x cos a — X,. y cosa,
hvoraf: M„ = -|~ 1> — 4~ x cosa, M, = -}- y cosa.
Nedbøjningerne 8ma, 8mb og 3mc findes ved Hjælp af Kræfterne
(konstant Faglængde, Faktor Kr — E /, .: X):
a E b a c a
Vni j SCC (f)tn Vin Vtri • COSCC, Vni ‘ ' Um COS
hvor ep betegner Tangentens Vinkel med den vandrette.