Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 40. 212 Virkningen af en ensformig Temperatur variation bestemmes ved: SSa'sts Aat----------— EF og de analoge, og disse Ligninger blive til: sti Xat—®, Xbt ~0, Xct = Kv--~- Kv betegner som sædvanlig den Faktor, hvormed Kræfterne vc mu- ligvis ere multiplicerede. — At Xat — 0, er kun rigtigt, naar man forudsætter, at Afstandene A Ai og B Bi (Fig. 134) faa samme For- længelse som en Stang af samme Længde (hvorved AiOgBj altsaa maa tænkes bevægede lidt bort fraAog/J); hvis dette er Tilfældet, antager hele Hovedsystemet en Form, der er ligedannet med den oprindelige, der er ingen Vinkler, der ændres, og følgelig maa. Vinkeldrejningen XSaets være Nul. Da Afstandene AAi og BBt ere forholdsvis smaa, kan man meget godt gøre den nævnte For- udsætning. — XSbets er Nul paa Grund af Symmetrien (æ har modsat Fortegn for to symmetriske Stænger). — XScets betyder den gensidige Forskydning i vandret Retning af Punkterne Ob O2 (Fig. 131a), og da Punkterne A og B antages fastliggende, maa denne Forskydning være lig etl. Usymmetriske Buer. Vi skulle indskrænke os til i Korthed at angive Fremgangsmaaden, idet vi for massive Buer se bort fra Normalkraftens, for Gitterbuer fra Gitterstængernes Indflydelse paa Formforandringerne; der er i saa Fald ikke nogen væsentlig Forskel paa de to Tilfælde, -saa man kan stadig i det følgende tænke paa en massiv Bue. Buen skæres over i et foreløbig ubekendt Punkt D (Fig. 135, PI. 13), og de overtallige Størrelser ere ligesom tidligere et Moment Xa samt to Kræfter Xb og Xc med foreløbig ubekendt Angrebspunkt O(Oi, O2); Xb er lodret, X,.’s Retning danner en foreløbig ubekendt Vinkel a med den vandrette. Xb’s og X(’s Retningslinier vælges som Koordinataxer (med de i Figuren angivne positive Retninger). For Punktet m har man da: Mm = Mn>m — Xa — Xb x cos a — X,. y cosa, hvoraf: M„ = -|~ 1> — 4~ x cosa, M, = -}- y cosa. Nedbøjningerne 8ma, 8mb og 3mc findes ved Hjælp af Kræfterne (konstant Faglængde, Faktor Kr — E /, .: X): a E b a c a Vni j SCC (f)tn Vin Vtri • COSCC, Vni ‘ ' Um COS hvor ep betegner Tangentens Vinkel med den vandrette.