Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 42. To- og tre-foldig statisk ubestemte Buedragere over flere Aabninger. *) Da den Slags Dragere hidtil kun ere byggede i enkelte Tilfælde, skulle de her kun behandles ganske kort. Vi ville stadig forudsætte en symmetrisk Anordning om Dragerens lodrette Midtlinie og indskrænke os til Betragtning af massive Buer; Beregnin- gen af Gitterbuer vil kun afvige herfra i underordnede Enkeltheder. Vi begynde med den i Fig. 141a, PI. 14, viste kontinuerlige Buedrager over tre Aabninger, for hvilken Beregningen kan formes ganske som for den indspændte Bue. Idet Mellemunderstøtningerne 3 og B kun kunne give lodrette Reaktioner, medens Endeunder- støtningerne C og E ere faste Charnierer, ses Drageren at være tre- foldig statisk ubestemt. Hovedsystemet faas ved at skære den over i Punktet D i Symmetriplanen, og de tre Størrelser X (et Moment .Ya og to Kræfter Xb og Xc), der skulle erstatte Spændingerne i Snittet 7), lader man angribe i et foreløbig ubestemt Punkt O. I Midteraabningen bruges O som Koordinatsystemets Begyndelses- punkt og x regnes positiv til højre; Udtrykkene for Momentet og Normalkraften i et vilkaarligt Punkt maa derfor her være nøjagtig de samme som for den indspændte Bue ((75) i § 38), altsaa for Momentet M=M0-Xa-Xbx-Xcy. I Sideaabningerne regnes g ud fra Linien CE og positiv opad ligesom i Midteraabningen; i venstre Sideaabning regnes x ud fra C og positiv til højre, i højre Sideaabning ud fra E og positiv til venstre. Naar de tre Kræfter Åz virke paa Hovedsystemet, frem- bringes følgende lodrette Reaktioner (positive opad): ved C A BE „r y . i i Xa Xa b’ + b ’ ~ b’ ' Z1 ’ af -X.Jr, -XA, +X^~, <1 <1 <1 '1 og endvidere faas ved C og E en vandret Reaktion Xc, begge Steder pegende hen mod Midten; g betegner O’s Højde over Linien CE. Udtrykket for Momentet i et vilkaarligt Punkt bliver herved: *) Se Bruno Schulz: Ueber die Berechnung mehrfach statisch unbestimm- ter Systeme, Zeitschr. f. Arch. u. Ing.-wesen (Heftausg.) 1898, S. 57, og Müller-Breslau: Ueber die Berechnung statisch unbestimmter Ausleger- brücken, Centralbl. d. Bauverw. 1898, ogsaa som Særtryk, Berlin 1898.