Teknisk Statik
Anden Del

 221 § 43. Anbringer man i Fig. 140 et Charnier midt i Mellemaabningen, iaar man den i Fig. 142, PI. 14, viste Drager, der kun er dobbelt statisk ubestemt. En efter dette System bygget Bro er Pont Mira- beau over Seinen i Paris, med 100m Midteraabning, 37,n Sideaab- mnger. Naar man indfører den lodrette og den vandrette Kom- posant af Charniertrykket som Xb og Xc, vil paa Grund af Symme- trien dbe = 0, saa hver Elasticitetsligning vil kun indeholde én af de overtallige Størrelser. 1 Fig. 142/; ses Hovedsystemet, paavirket af Kræfterne Xb og X,åf;,-Kurven og Nedhøjningslinien Smb har nøjagtig samme Form som i Fig. 141cZ, Af,-Kurven ses i Fig. 142c og den deraf udledte Xc-Linie i Fig. 142rf. Beregningen er ikke for- bunden med nogensomhelst Vanskeligheder. — Hvis man fra Dra- geren i Fig. 142 vender tilbage til én Aabning ved at rykke Un- derstøtningerne A og C og ligeledes B og E tæt sammen, kommer man til en Bue, der er indspændt ved Vederlagene og forsynet med et Charnier i Toppen, altsaa en Et-Charniers-Bue, som ganske vist hidtil ikke er udført. Beregningen kan gennemføres ganske som for Drageren i Fig. 142. For en kontinuerlig Bue over kun to Aabninger som den i Fig. 143, PI. 14, viste kan man nok vælge de to overtallige Stør- relser saaledes, at hver Elasticitetsligning kun kommer til at inde- holde sin ubekendte (se T. S. I, § 67, Ex. 1), men man maa saa give Afkald paa at udnytte den mulig tilstedeværende Symmetri. I et saadant Tilfælde vil det i Almindelighed være at foretrække at holde fast ved Symmetrien og f. Ex. vælge Horizontaltrykket og Momentet over Mellemunderstøtningen eller Reaktionen ved denne Understøtning som overtallige; man faar saa to Ligninger, hver med begge de to ubekendte, til Bestemmelse af Størrelserne X. D. Portaler, Rammer o. 1. § 43. En To-Charniers-Portal. Denne Konstruktion ses i Fig. 144, PI. 14. Ved A og B er der faste simple Under- støtninger, saa det er slet ikke andet end en To-Charniers- Bue med en særlig simpel Form, nemlig sammensat af tre retlinede Stænger, der i Hjørnerne C og I) ere stift forbundne med hinanden. Navnet Portal, som her er brugt, hidrører fra, at den hyppigste Anvendelse af Konstruktionen er til Af- stivningsportaler ved Enderne af en lukket Bro (med Bro- banen ved Foden, Portalens Sidestykker ikke stift forbundne med Ende-Tværbjælkerne); men forøvrigt benyttes den ogsaa som Kranstativ, Brodrager o. s. v. a. Lodret Belastning paa Bjælken CD. I Fig. 145a, PI. 14, er Portalens Midtlinie tegnet op, og der er anbragt en