Teknisk Statik
Anden Del

241 § 45. faas for ensformig Belastning v paa AE alene: X6 = —fph-a, Xc = n Xb, Xa = — %vh — Xe; (137) for ensformig Belastning v paa FG alene: Xb = — ^vh0 • ß, Xc = n-Xb, Xa = vh0 • ni + Xc; (137a) for Belastning med en Enkeltkraft V i Punktet E alene skal man blot i (137) erstatte ^vh med V; for en Enkeltkraft V i G alene Xb = -iv, x = - Xa = n-Xb. (137fe) 6. For Konstruktionen i Fig. 170, PI. 15, faas med samme Inertimoment af de to Søjler og med hz:hi — n: ved ensformig Belastning paa hele Højden AD Xa = —±vh (l+3n) (1+n)2 3n4-4n2 Xb =— ^vh (3n+4n2)(l+n)’ ^138^ 6n2 (14-71)—! har man tre eller flere Forbindelsesstænger som CF og DE i Fig. 170, kan man altid nøjagtig nok sætte Ma = — Mb = — | uh2. (138a) Angriber der en Enkeltkraft V i D, er Xb = — | V, Xa = 0. 7. Konstruktionen i Fig. 171, PI. 15, har Charnierer ved A og B og virker altsaa som en To-Charniersbue. Idet man ser bort fra Forlængelserne af Spærfagets Stænger og Normalkræfterne i Søjlerne, faar man med Figurens Betegnelser, og idet h0 : hi = n : for ensformig Belastning v paa AC: Ar« = tX6 vh (5 4- 2n 4~ n2), (139) for en Enkeltkraft V i Punktet C bliver Xa — | V. Ved at sætte n == 0 faar man Formlerne for den Konstruktion, der fremkommer, naar man borttager Stængerne EF og G H og til Gengæld gør For- bindelserne ved C og D stive. Forøvrigt kan Fejlen ved her at se bort fra Forlængelserne af Spærfagets Stænger blive langt betydeligere end i de ovenfor be- tragtede Tilfælde, saa (139) kan kun betragtes som en meget raa Tilnærmelse; man bør her ikke undlade at gennemføre den ende- lige Beregning under Hensyn til disse Stænger. 8. Samme Konstruktion som i Fig. 171, blot med Indspæn- dinger ved A og li i Stedet for Charnierer. Der er her en tre- dobbelt statisk Ubestemthed. De tre overtallige Størrelser vælges paa samme Maade som i forrige Paragraf (Hovedsystemet fremkom- mer altsaa ved at skære Spærfaget over med den lodrette Symmetri- plan; År„ er et Moment, Xb og Xc en lodret og en vandret Kraft, angribende i et Punkt O i Højden over AB). Naar man ser bort fra Forlængelserne af Spærfagets Stænger og Normalkraften i Søjlerne og antager Søjlernes Inertimomenter lige store, faar man for de sædvanlige Rammekonstanter (med n — h0:hi): 16