Teknisk Statik
Anden Del

259 § 47. Tilbage staar kun Bestemmelsen af Inftuenslinien for H = X, hvortil benyttes Ligningen Hv ^tna ^ma — ~= • yc2 — a E F Hovedsystemet er den simpelt understøttede Afstivnings- bjælke alene, og Smn betegner Nedbøjningen af denne Bjælke i det vilkaarlige Punkt m for Belastningen Xa == — 1. Med Tilnærmelsesmethoden i T. S. I, §68, bestemmes Nedbøjnings- linien som Momentkurve til Kræfterne (for en Gitterbjælke): eftersom Knudepunktet m ligger i Hovedet eller i Foden. Jsm er Forlængelsen af den lige overfor m liggende Flange- stang sm, og idet Ligning (1) giver: Mc («) ra,m = ym, bliver ^a,m _ । m , {/w 1 EFm ~ — rm • EFm ~ — rm EFm ' Herved faas, idet samtidig den konstante Faktor EFC indføres: _____ JJm vin — (10) 2 p ■ tn m Til hver Stang i Hoved og Fod svarer nu en saadari Kraft v, virkende i Stangens Momentcentrum; til at begynde med regnes F,n konstant, lig Fc, hvorved ________________ Um sm — (Faktor Kv = EFcj (10a) 2 m I de specielle Tilfælde kan Udtrykket for Kræfterne v sim- plificeres videre; de Formler, man herved kommer til, ere ordret de samme som for de kontinuerlige Dragere i § 10. For en massiv Afstivningsbjælke (med »Knudepunkter« i de Punkter, hvorfra Hængestængerne udgaa, og konstant Fag- længde Å) benyttes Udtrykket (T. S. I, §68): _ A vm — Um r •> * m eller med konstant Inertimoment ( el: I Faktor Kv = -y Faktor Kv = . (11a) Til Nævneren N i Ligning (9) faas som bekendt Bidrag fra alle Stænger i Systemet; man kan derfor skrive den: 17* Vm -- Dm ■>