Teknisk Statik
Anden Del

§ 47. 260 + (12) hvor TV, er Bidraget fra Hovedsysteinet, N2 fra Kæde og Hænge- stænger. Idet man ligesom ovenfor ser bort fra Gitterstæn- gerne i Hovedsystemet, faas , □ s i/’ sm i = SS*, ~ = 2^--L- = SymVm, (13) I'm Ejlm og til det samme Resultat kommer man for en massiv Bjælke. Af Fig. 181a og b findes Spændingerne i Kæde og Hængestænger: Æi = H see <p{, K2 = H see <p>- • •, T\ = H (tg g>i — tg <p2y • •, altsaa: /<!,« = — sec (px, K2,a — — see ep2-, 7\n = — (tg cpY — tg <jp2) • • •, og herved faas, idet Længde og Tværsnit af Kædeled og Hængestænger kaldes sk, Fk og sz, Ft: _ sk see2ep st (tg (pm^—tgcpmy 1 EFk EFt ’ hvor den første Sum ogsaa skal omfatte Forankringstovene DK og EL. Hvis Lejerne D og E hvile paa Jærnsøjler, faar man ogsaa et Bidrag herfra, nemlig fra Søjlen D med Højde d og Tværsnit Fd: d (tg <p0 + tg cpxY ' E(lF(l ~ ’ fra E faas et lignende Led; i de fleste Tilfælde ville disse Bidrag dog være temmelig forsvindende. Sættes sk — k see ep og endvidere Fk — Fa see ep, hvor Fa er et konstant Tværsnit, (d. v. s. antages Fk at variere proportionalt med Kædespændingen) samt regnes Ft konstant, gaar (14) over til: N2 = I X Å. see" ep + s, see (p0 + see (p„ | > 1 I (14«) + st (tg <pm-i — tg (pmy. Idet Kædens Form enten er eller nøjagtig nok kan betragtes som en Parabel, kan man dernæst udregne Sk sec^cp og sidste Led i N-> én Gang for alle paa samme Maade som de tilsvarende Led i Ligning (69) i § 36, og herved kommer man med Betegnelserne i Fig. 184, PI. 17, til*): ’) Müller-Breslau: Die Graph. Statik, II, S. 281—82, Leipzig 1892.