Teknisk Statik
Anden Del

264 § 47. kun ere anbragte paa den midterste Strækning, hvor Skraatovene ikke naa ud (til venstre i Figuren); i sidste Tilfælde er Kæden ret- linet fra Taarnet helt hen til den første Hængestang. Ved disse Skraatove forøges den statiske Ubestemthed i høj Grad; hvert af dem danner nemlig en (elastisk) Understøtning for Afstivningsbjælken, saa foruden Kædens Horizontaltræk blive alle Skraatovenes Spændinger statisk ubestemmelige. Hvis man foreløbig kun indfører Horizontaltrækket i Kæden som overtallig Størrelse, bliver Hovedsystemet en kontinuerlig Bjælke paa elastiske Under- støtninger; ad denne Vej kan Beregningen naturligvis gennemføres, men den bliver altfor omstændelig, og Resultaterne vilde endda blive af tvivlsom Værdi. Skraatovene kunne nemlig kun optage Træk; men det er ikke udelukket, at Beregningen for en speciel Belastning kan levere et Tryk, og i saa Fald træder Tovet ud af Virksomhed; navnlig vil dette let blive Tilfældet ved en Nedgang af Temperaturen. Endvidere vil man naturligvis navnlig finde Skraa- tove anvendt, hvor Afstivningsbjælken er mindre stiv og den almin- delige Beregningsmaade derfor allerede temmelig unøjagtig. Af alle disse Grunde kan der ikke være Tale om at udføre en nøjagtig Beregning. I Frankrig, hvor vel de fleste af den Slags Hængebroer findes, benyttes den af Maurice Lévy *) angivne Til- nærmelse, at Afstivningsbjælken betragtes som indspændt i C og 7) (Fig. 185), hvorfra de yderste Skraatove udgaa; Bestemmelsen af Influenslinien for H, for Momenterne i Afstivningsbjælken o. s. v. kan da gennemføres paa lignende Maade som ovenfor, blot at Ho- vedsystemet nu er den ved begge Ender indspændte Bjælke Cl). Selve Skraatovene dimensioneres (i Almindelighed alle ens) for den største Knudepunktsbelastning; de fra C og I) udgaaende ere stær- kest paavirkede. Naturligvis indføres der ved Skraatovene en Stræk- ning eller Sammentrykning af Bjælken mellem det faste Understøt- ningspunkt og Skraatovets Angrebspunkt. — Da Tilnærmelsen neppe er særlig paalidelig, bør man i alt Fald anvende lidt rigelige Dimen- sioner. Naar Afstivningsbjælken er meget lidt stiv, føre de her med- delte Beregninger, som i Indledningen til denne Paragraf bemærket, til forkerte Resultater, og navnlig finder man Spændingerne i Af- stivningsbjælken større, end de i Virkeligheden ville være. Den nøjagtige Beregning bliver overmaade besværlig, og vi kunne aldeles ikke komme ind paa den her, men den kan forøvrigt meget godt gennemføres**). Det bemærkes blot (efter Godard), at man uden nogen væsentlig Fejl kan benytte den sædvanlige Beregning, saa- længe *) Ann. d. ponts et chaussées, 1886 II, S. 222. Ogsaa Maurice Lévy: La ftatique grafique III, S. 265, Paris 1887. **) Handbuch der Ingenieurwissenschaften, II, 4, S. 38 (Leipzig 1888), og langt udførligere af T. Godard i Ann. des ponts et chaussées 1894, II, S. 105.