Teknisk Statik
Anden Del

272 § 48- Formlerne (la) ses at have ganske samme Udseende som (1), saa principielt forøges Vanskelighederne ikke ved Anvendelsen af (la). Imidlertid bliver selve Gennemførelsen af Beregningerne her- ved ikke saa lidt besværligere, idet man for hver Stang skal bruge nye Værdier af m{ og m^. Af Tabellen ses det, at Fejlen ved at benytte (1) aldrig kan blive meget stor, naar Inertimomentet af Stangen da ikke er særlig lille; for Trykstænger kan Størrelsen Ss!: EI f. Ex. aller højst blive 2,5 å 3,0 (smign. Euler-Formlen) og er sædvanligvis adskilligt mindre. Endvidere maa det vel erindres, at Beregningen af de sekundære Spændinger er altfor omstændelig for den almindelige Praxis; der er ikke Tale om i hvert enkelt Tilfælde at beregne dem med samme Nøjagtighed som Hovedspændingerne for saa tilsidst at lægge de samlede Spændings- værdier til Grund for Dimensionsbestemmelsen. I Praxis nøjes man med Hovedspændingerne og vælger Sikkerhedsgraden i Forhold her- til; men for at kunne gøre dette kan det være af Betydning en Gang imellem at skaffe sig et omtrentligt Begreb om Størrelsen af de sekundære Spændinger (ligesom om andre Omstændigheder, der influere paa Valget af Sikkerhedsgraden), og det er nærmest af denne Grund og saa i enkelte Undtagelsestilfælde, at Beregningen af disse Spændinger spiller en Rolle. Som oftest vil det derfor meget godt kunne forsvares at blive staaende ved(l), hvilket v; ogsaa ville gøre i det følgende; men vil man endelig opnaa den størst mulige Nøj- agtighed, kunne Formlerne nedenfor overmaade let korrigeres i Overensstemmelse med (la). I de Ligninger, vi nu skulle opstille til Beregning af Ind- spændingsmomenterne, vil det være praktisk at indløre ikke selve disse Momenter som de ubekendte, men derimod Tan- gentvinklerne i Stængernes Endepunkter. Disse Tangentvink- ler, som vi for Kortheds Skyld kalde dem i det følgende, betegnes som i Fig. 189 og regnes som sagt positive ved en Drejning af Tangenten i Uhrviserens Retning. I hvert Knude- punkt af den betragtede Drager (Fig. 190, PI 17) vælges en Stang som Nulaxe, f. Ex. i Punkt 4 Stangen 4-5, og fra den regnes Vinklerne lp mellem de i Knudepunktet sammenstødende Stænger ud, ligeledes med Uhrviserens Omløbsretning som positiv Retning. Disse Vinkler ere enten selv Trekant-Vinkler indeholder den hidtil udførligste Behandling af dette og beslægtede Emner) Winkler: Theorie der Brüken, II, S. 276 o. f., Wien 1881, Steineri Handl), d. Ingenieurwissenschaften, II, 2, S. 358 o. f., Leipzig 1890, Mohr i »Civil- ingenieur» XXXVIII Bd., 7. Heft (1892), W. Ritter: Anwendungen der graph. Statik, II, S. 171 o. f., Zürich 1890, Landsberg i Centralbl. d. Bauverw. 1885, S. 165, o. 11. Steder, Müller-Breslau i Zeitschr. f. Bau- wesen 1891 o. fl. Steder og endnu adskillige andre.