Teknisk Statik
Anden Del

§ 48. 280 ligt, naar man blot har et omtrentligt Begreb om Størrelsen af de sekundære Spændinger, og dette kan man nok faa ved at regne igennem med en enkelt Stilling af Belastningen. Det maa jo erindres, at Beregningen dog ikke kan tage Hensyn til alle de virkelige Forhold som f. Ex. Tværsnitsforøgelsen ved Stød og Knudeplader. Det kan derfor i mange Tilfælde være forsvarligt at simplificere Beregningen yderligere paa Nøj- agtighedens Bekostning, saaledes som det vil blive vist i næste Paragraf. Her skal endnu kun gøres opmærksom paa et Par Forhold af mere almindelig Betydning. Af Ligningerne (5a) og (6a) fremgaar det tydelig, at de sekundære Spændinger blive des mindre, jo mindre Bredden af Stængerne i Dragerens Plan er. Værdien af Størrelserne X‘ forandres nemlig ikke ved en Variation af Stængernes Inerti- momenter, naar blot alle Inertimomenter variere proportionalt (se Lign. (6a)); det samme maa derfor ifølge (5a) gælde For- Me holdene M: I, saa Spændingerne o = -y- voxe eller aftage navn- lig med e. Naar de resulterende Spændinger overskride Proportionalitets- grænsen og endnu mere Flydegrænsen, tabe de sekundære Spæn- dinger mere og mere i Betydning i Forhold til Hovedspæn- dingerne. De nødvendige Bøjninger af Stængerne ere natur- ligvis ikke mindre end før, men til en vis Formforandring svarer der udenfor Flydegrænsen en langt mindre Spændings- tilvæxt end indenfor denne Grænse. I de forholdsvis faa Til- fælde, hvor man har anstillet Belastningsforsøg med Gitter- dragere (hele Broer) lige til Brud *), har det ogsaa vist sig, at de paa almindelig Maade beregnede Hovedspændinger ikke have manglet meget i at naa op til Materialets Brudgrænse, og navnlig ved særlig homogent Materiale og omhyggelig Bearbejdelse har der ved disse Forsøg kun været faa Pro- cent at skrive paa de sekundære Spændingers Regning. Selv- følgelig gælde de udviklede Formler kun indenfor Propor- tionalitetsgrænsen. Ved Anvendelse af Bolteforbindelser i Knudepunkterne i Stedet for Nitninger kunde man maaske vente en betydelig *) Se Engesser: Zusatzkräfte und Nebenspannungen, II, S. 28; Lueger: Lexikon der gesammten Technik, Bd. IV, S. 23.