Teknisk Statik
Anden Del

 281 § 48 Formindskelse af de sekundære Spændinger. Dette vil dog paa Grund af den uundgaaelige Friktion i en stramtsluttende Bolteforbindelse ikke blive Tilfældet i nogen særlig høj Grad, og i alt Fald kun ved smaa Boltediametre. Der vil nemlig først indtræde en Drejning om Bolten, naar Indspændings- momentet for vedkommende Stang overskrider Friktionsmo- mentet fSr, hvor f er Friktionskoefficienten, r Boltens Radius og S Stangens Spænding (Tryk paa Bolten). I et givet Til- fælde kan man herved let undersøge, om en Drejning (og altsaa en Formindskelse af Bøjningsspændingen) virkelig ind- træder. Betingelsen er nemlig, at M > / S r, hvor M er det under Forudsætning af stive Forbindelser beregnede Indspæn- dingsmoment; idet Hovedspændingen i Stangen kaldes a (==S:F), / M e\ den sekundære Spænding öJ==—j_)’ kan ßetingdsen ogsaa skrives: Me fSre fare f r eller — k, (■*) f o hvor k betyder Kærneradius for Stangens Tværsnit. — For- øvrigt er det ikke let at vælge en passende Værdi al Friktions- koefficienten; gennemsnitlig maa vel regnes men ved Belastningens Stød og Rystelser kan den sikkert momen- tant gaa langt længere ned, og paa Grund af Rust, for stort Tryk paa Hulranden, særlig stram Pasning af Bolten o. dsl. kan der vel ogsaa blive Tale om højere Værdier. En Fordel kan man dog sikkert gøre Regning paa ved Anvendelse af Bolteforbindelser, nemlig at de fremkommende sekundære Spæn- dinger kun hidrøre fra den tilfældige Belastning; Færdslens Rystelser ville nemlig snart faa de Drejninger til at ioregaa, som svare til den hvilende Belastning. For den i Talexemplet ovenfor behandlede Drager overbeviser man sig let om, at der neppe vilde opnaas nogen Formindskelse af de sekundære Spændinger ved Anvendelse af Bolteforbindelser undtagen for Vertikalerne, og for dem spiller det ingen Rolle, da Spændingerne her i Forvejen ere saa smaa. F. Ex. for Flangerne optræder den største Bøjningsspænding ved Knudepunkt 7 i Stangen 5-7; her er