Teknisk Statik
Anden Del

§ 51. 298 og hver Kant indgaar i to Sideflader. Indføres dette i Ligningen ovenfor, faas: s-\-2 = k-\-^s, s = 3k — 6, og herved udtrykkes, at man faar et indvendig statisk bestemt Sy- stem ved at betragte Polyedrets Kanter som Stænger og dets Hjørner som Knudepunkter, forudsat dog at der ikke foreligger et Undtagel- sestilfælde af endelig eller uendelig lille Bevægelighed. De mest nærliggende Exempler paa saadanne Fletværker ere maaske de tre regulære Legemer, hvis Sideflader ere Trekanter. Men forøvrigt er det ingen nødvendig Forudsætning, at alle Tre- kanterne skulle ligge i forskellige Planer; Tærningen fører ogsaa til et Fletværk, naar man anbringer en Stang efter hver Sideflades Diagonal, Dodekaedret ligesaa, hvis man anbringer to Diagonal- stænger i hver Sideflade. Kun maa naturligvis ikke alle Trekanter om en Hjørnespids falde i samme Plan; i saa Fald vilde man netop have et Undtagelsestilfælde, idet Hjørnespidsen kunde bevæge sig lidt vinkelret paa den nævnte Plan. — Forøvrigt kunne Flet- værker optræde i en Mængde forskellige Former; man kan tale om Kuglefletværker, Ellipsoidefletværker o. s. v., eftersom Knudepunkterne ligge paa den ene eller den anden Flade; i Fig. 199, PI. 18, ses et Prismefletværk, som kan tænkes opstaaet ved at sammenstille fire plane Gitterdragere til et rektangulært Rør og i Rørets Ende- flader indskyde en Diagonal; en n-sidet Pyramide leverer et Flet- værk, naar man ved Diagonalstænger inddeler Grundfladen i Tre- kanter. Alle de nævnte Former kunne altsaa — bortset fra Undtagelses- tilfældene — bruges som bærende Konstruktioner, og naar der ikke anbringes flere Stænger end hidtil tænkt, og hvis Understøtningerne kun medføre 6 ubekendte, bliver Konstruktionen statisk bestemt. Det er imidlertid de færreste af disse Former, der direkte kunne 43 og Zeitschr. d. Hann. Arch. u. Ing. Ver. 1888, S. 223 og 1890, S. 25, Hübner i »Civilingenieur«, XXXIX Bd., 5 Heft og i Zeitschr. d. Ver. deutsch. Ing. 1897, S. 477, W. Ritter i hans »Anwendungen der graph, Statik«, II, Zürich 1890, Zimmermann i et særligt Værk: »Ueber Raum- fachwerke«, Berlin 1901, Mohr i Centralbi. d. Bauverw. 1902, S. 205. Adskilligt af det i disse spredte Artikler fremkomne er samlet i »Calcul et construction des coupoles métalliques réticulaires« par P. H. Bru- netti, Paris 1901, i Max Foerster: »Die Eisenkonstruktionen der Ingenieur- Hochbauten«, Leizig 1902, o. fl. Specielt til Behandlingen af Jærnbroer som Systemer i Rummet ere Bidrag (udover det, som indeholdes i ovennævnte Arbejder) leverede af: Winkler i »Civilingenieur« 1884, Hefte 2, og i •Querkonstruktionen der eisernen Brücken« Wien 1884, Zschetzsche i Zeitschr. f. Arch. u. Ing.- wesen, 1897, S. 241, Engesser i »Zusatzkräfte u. Nebenspannungen ei- serner Fachwerkbrücken», Berlin 1892—93, o. fl.