Teknisk Statik
Anden Del

307 § 53. Hvis baade A og P ere vandrette (Fig. 211, Pl. 19), kan man tænke sig P opløst efter A og Skæringslinien L blt c0) og faar derved til Beregning af A: A P a p hvor a og p, som det fremgaar af Figuren, maales fra in til en vil- kaarlig Linie L‘^L^b()c0. Hvis enten B eller C er vandret, bruges den almindelige Formel (3) uden videre; naar f. Ex. C er vandret, gaar nemlig Momentaxen b() c0 gennem b0 og er parallel med C. Naar derimod baade B og C blive vandrette (Fig. 212, PI. 19), bruges (6), idet a og p her have samme Betydning som i Fig. 209, de virkelige Længder fra m til a0 og p0. I Fig. 212 gaar forøvrigt den almindelige Formel (3) over til (6), idet ra — co, rp = co, ra : rp — 1. Paa lignende Maade som her vil det ofte være praktisk kun at udføre den grafiske Konstruktion som en løs Skitse og derimod foretage den egentlige Spændingsbestemmelse ved Formler, der ud- ledes ved Hjælp af Skitsens geometriske Egenskaber. — I det hele taget vil det som Regel, naar man foretrækker Beregning, være for- delagtigt at opløse de givne Kræfter i Komposanter efter enkelte, i Forhold til Systemet simple Retninger og finde hver af Komposan- ternes Virkning for sig. Ved gentagen Anvendelse af de meddelte Konstruktioner eller Beregninger er man ofte i Stand til at bestemme Spæn- dingerne i alle et Systems Stænger; Methoden er den samme og yder lignende Tjeneste som Anvendelsen af Diagrammet for plane Systemer. Man maa begynde ved et Knudepunkt, hvorfra der kun udgaar tre Stænger; deres Spændinger kunne da findes, og man kan da derefter gaa videre til et nyt Knude- punkt, hvorfra der nu kun udgaar tre Stænger med ubekendte Spændinger; de allerede behandlede Stængers Spændinger be- tragtes i de nye Knudepunkter, man efterhaanden kommer til, som bekendte ydre Kræfter. Medens man for de plane Gitterbjælker, der anvendes i Praxis, i de fleste Tilfælde efter- haanden kan tegne Kraftpolygonerne for alle Knudepunkterne, er dette imidlertid meget ofte umuligt for Gitterkonstruktioner i Rummet. Man vil her meget ofte støde paa Knudepunkter, hvorfra der udgaar mere end tre Stænger med ubekendte Spæn- dinger. I saa Fald maa man tage andre Midler til Hjælp, hvad vi skulle komme nærmere ind paa i de følgende Para- graffer; ikke desto mindre er dog den her beskrevne Kraft- polygon-Melliode det vigtigste og hyppigst anvendte Middel lil Bestemmelse af Spændingerne. 20*