Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
Delte er en meget værdifuld Egenskab, idet man derved ofte kan simplificere Spændingsbestemmelsen overordentlig. Et Exempel herpaa haves i Systemet i Fig. 213. Der findes intet Knudepunkt, hvorfra der kun udgaar 3 Stænger, saa man kan ikke faa begyndt paa Konstruktionen af Kraftpoly- gonerne. Hvis [man imidlertid erstatter Diagonalerne 1-5 og 3-7 med 2-m og 4-6, kunne Kraftpolygonerne for begge Knude- punkterne 1 og 3 tegnes, hvorved man finder Spændingerne i alle de 4 øverste vandrette Stænger, og saa er man i Stand til at behandle ogsaa Knudepunkterne 2 og 4. Derefter kan man paa lignende Maade bytte om paa Diagonalerne i nederste Etage af Taarnet Ved Hjælp af denne Methode kan man behandle Systemet i Fig. 213, selv om de to Firkanter i en Sideflade ikke ligge i samme Plan (Schwedler-Kuppel). Man anvender ofte i saadanne firkantede Fag — eller har tidligere gjort det — to slappe Diagonaler, der kun ere mod- standsdygtige overfor Træk, i Stedet for én stiv Diagonalstang. Det vil saa godt som altid kun være den ene af Stængerne, der er virksom, idet den, som vilde blive trykket, bøjer sig ud; man ser i alt Fald fuldstændig bort fra det ringe Tryk, som den mulig- vis kunde optage. Ved Beregningen ved man ikke altid paa Forhaand, hvilken af Diagonalerne der bliver strakt og altsaa er virksom; men ifølge ovenstaaende Undersøgelse er dette ogsaa ligegyldigt. Man regner med en vilkaarlig valgt af dem, og bedst naturligvis med den, der fører til den simpleste Spæn- dingsbestemmelse, og viser det sig saa, at den valgte Diago- nal bliver trykket, foretager man blot tilsidst den ved (11) an- givne Korrektion af Spændingerne i Fagets Stænger. Nu til Dags kommer man mere og mere bort fra denne Anvendelse af slappe Diagonaler; en meget væsentlig Grund hertil vil forstaas ved Betragtning af Taarnet i Fig. 213, naar man tænker sig de firkantede Fag i Sidefladerne udstyrede med dobbelte, slappe Diagonaler. Naar Belastningen væsentlig er lodret virkende, ville de fire Hjørnesøjler i Taarnet blive trykkede og altsaa forkortede; de vandrette Stænger (som 1-2, 5-m o. s. v.) ville i det hele ikke faa store Spændinger, men blive forøvrigt ogsaa overvejende trykkede; Resultatet er i alt Fald, at Længden af begge Diagonaler i Firkanterne bliver formindsket, saa begge de slappe Diagonalstænger bøje sig ud til Siden. Naar dette er sket, forholder Konstruktionen sig i Øje-