Teknisk Statik
Anden Del

317 § 57. blikket, som om der slet ingen Diagonaler fandtes. Hvis saa en vandret Kraft begynder at virke, f. Ex. i Retningen 2-1, vil Diagonalen 1-5 ikke træde i Virksomhed, førend Firkanten 1-2-5-m er deformeret saa meget, at Afstanden mellem Knude- punkterne 1 og 5 atter er bleven lig Diagonalstangens Længde. Der er med andre Ord intet, der hindrer en lille Bevægelse, som for Taarnet i Fig 213 bliver til en Drejning om den lod- rette Axe. Drejningen kan lige godt foregaa i den ene og den anden Retning, og ved tilfældige ydre Aarsager kan der let frembringes Svingninger, som i uheldige Tilfælde kunne blive farlige for Konstruktionen. Lignende Fænomener som de her beskrevne kunne ind- træde ved alle Konstruktioner, hvori der er anvendt krydsende slappe Diagonaler, ved Kupler, Brodragere osv.; Betingelsen er blot, at der kan forekomme en Belastning, der medfører en Forkortelse af begge Diagonaler; naar dette Tilfælde er ind- traadt, har man en lille endelig Bevægelighed. Skønt altsaa et Par slappe Diagonaler som Regel fuldstændig erstatter en enkelt stiv, gøre de det ikke i dette ene Undtagelsestilfælde. Man gør derfor næsten altid rigtigst i at anvende stive Diago- naler, og man maa i alt Fald erindre den her omtalte Ulempe, hvis man bestemmer sig for dog at anvende slappe Stænger. Endnu bemærkes, at det Tilfælde ogsaa kan indtræde, at begge Fagets Diagonaler blive strakte; man har da med en virkelig statisk Ubestenithed at gøre, selv om Diagonalerne ere slappe. For Konstruktionen som Hele spiller dette neppe nogen videre Rolle, men undertiden — f. Ex. i Vindgitter- bjælker for Broer — kunne selve Diagonalerne af den Grund blive unormalt stærkt paavirkede. §57. Bestemmelse af Formforandringerne. I T. S. I, §41, er udviklet den for et hvilketsomhelst plant eller rumligt Gittersystem alméngyldige Arbejdsligning: 5PÖ + S C A c = S S z/ s, og i T. S. I, § 42, er vist dens Anvendelse til Bestemmelse af en hvilkensomhelst Formforandring. Herved er ganske vist særlig tænkt paa plane Gitterbjælker, roen Anvendelsen paa rumlige Systemer er ordret den samme. Man finder altsaa f. Ex. Forskydningen S,n af Knudepunktet m i en given Ret- ning ved Ligningen: