Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
ÄS».Mi § 58. 326 ligningen kan her anvendes til Spændingsbestemmelse ganske som i T. S. I, §43, udviklet for plane Systemer. For at finde Spændingen i en bestemt Stang tænker man sig, at denne Stang faar Forlængelsen z/s, medens alle andre Stængers Længde bliver uforandret; hertil svarer der bestemte Forskyd- ninger å af de forskellige Knudepunkter, som kunne findes efter Methoderne i forrige Paragraf. Naar man nu indfører disse Forskydninger i Arbejdsligningen, og naar man endvi- dere sørger for, at alle Understøtningsbetingelserne under denne Formforandring vedblive at være tilfredsstillede, saa altsaa Reaktionernes virtuelle Arbejde er Nul, kommer Arbejds- ligningen (med den virkelige Belastning) til at lyde: S.Js = 2fl5, S = ~- eller S = 2W (for Js = 1). (17) z/s Størrelserne £ betyde Projektionerne ind paa Kræfterne P’s Retninger af deres Angrebspunkters Forskydninger. Ifølge Ligning (17) blive Forholdene eller selve Størrelserne d, hvis man ved deres Bestemmelse har sat z/s=l, Influenstal for Spændingen S. Det er navnlig heri, Methodens Betydning ligger; naar man har faaet tegnet Forskydningsplanen for 4s=l (og alle andre Forlængelser lig Nul), har man alt for- nødent til at afgøre en hvilkensomhelst Belastnings særlige Indflydelse paa den betragtede Stangs Spænding; man kan slet ikke undgaa at finde hver enkelt Krafts Virkning for sig. Herved er man i hvert Tilfælde i Stand til at angive farligste Belastning for vedkommende Stang. Det samme er man gan- ske vist ogsaa i Stand til at opnaa ved de tidligere omtalte Methoder (se § 55, Ex. 1), men ved disse vil det i Almindelig- hed være forbundet med nogen extra Ulejlighed at skulle holde de enkelte Kræfters Virkninger ud fra hinanden. — Naturligvis kan man bestemme en Reaktionskomposant paa samme Maade som en Spænding. Ligning (17) skal blot erstattes med: ypx C-dc = SPd, altsaa C = —r eller = SPd (for zic — 1). (17a) zjc F. Ex. en lodret Reaktion i et eller andet Understøtnings- punkt findes ved at foretage en lodret Bevægelse z/c = 1 med Understøtningspunktet og konstruere de deraf følgende Bevæ- gelser S af Knudepunkterne.