Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ÄS».Mi
§ 58. 326
ligningen kan her anvendes til Spændingsbestemmelse ganske
som i T. S. I, §43, udviklet for plane Systemer. For at finde
Spændingen i en bestemt Stang tænker man sig, at denne
Stang faar Forlængelsen z/s, medens alle andre Stængers
Længde bliver uforandret; hertil svarer der bestemte Forskyd-
ninger å af de forskellige Knudepunkter, som kunne findes
efter Methoderne i forrige Paragraf. Naar man nu indfører
disse Forskydninger i Arbejdsligningen, og naar man endvi-
dere sørger for, at alle Understøtningsbetingelserne under
denne Formforandring vedblive at være tilfredsstillede, saa
altsaa Reaktionernes virtuelle Arbejde er Nul, kommer Arbejds-
ligningen (med den virkelige Belastning) til at lyde:
S.Js = 2fl5, S = ~- eller S = 2W (for Js = 1). (17)
z/s
Størrelserne £ betyde Projektionerne ind paa Kræfterne
P’s Retninger af deres Angrebspunkters Forskydninger. Ifølge
Ligning (17) blive Forholdene eller selve Størrelserne d,
hvis man ved deres Bestemmelse har sat z/s=l, Influenstal
for Spændingen S. Det er navnlig heri, Methodens Betydning
ligger; naar man har faaet tegnet Forskydningsplanen for
4s=l (og alle andre Forlængelser lig Nul), har man alt for-
nødent til at afgøre en hvilkensomhelst Belastnings særlige
Indflydelse paa den betragtede Stangs Spænding; man kan
slet ikke undgaa at finde hver enkelt Krafts Virkning for sig.
Herved er man i hvert Tilfælde i Stand til at angive farligste
Belastning for vedkommende Stang. Det samme er man gan-
ske vist ogsaa i Stand til at opnaa ved de tidligere omtalte
Methoder (se § 55, Ex. 1), men ved disse vil det i Almindelig-
hed være forbundet med nogen extra Ulejlighed at skulle
holde de enkelte Kræfters Virkninger ud fra hinanden. —
Naturligvis kan man bestemme en Reaktionskomposant paa
samme Maade som en Spænding. Ligning (17) skal blot
erstattes med:
ypx
C-dc = SPd, altsaa C = —r eller = SPd (for zic — 1). (17a)
zjc
F. Ex. en lodret Reaktion i et eller andet Understøtnings-
punkt findes ved at foretage en lodret Bevægelse z/c = 1 med
Understøtningspunktet og konstruere de deraf følgende Bevæ-
gelser S af Knudepunkterne.