Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
§ 58.
Hvis det behandlede System ikke er af den aller simpleste
Art, maa man gøre Brug af den i Slutningen af forrige Para-
graf beskrevne Stangombytning for at faa Forskydningsplanen
for /Is = 1 konstrueret (saaledes udtrykkes det kort, at den
betragtede Stang skal have Forlængelsen z/s = l, medens alle
andre Stængers Forlængelser skulle være Nul). Det Arbejde,
man skal udføre for at undersøge en bestemt Stang, er da:
1) at tegne en Forskydningsplan for hver y-Stang, man
har maattet indføre, altsaa én med Jya = 1, en anden med
jyh — i o. s. v.; herved faar mån Konstanterne 8m--- i
(15)’ og daza, /laZi)--- i (16) bestemt; disse Forskyd-
ningsplaner skulle kun konstrueres én Gang for alle;
2) at tegne en Forskydningsplan for z/s=l, alle andre,
ogsaa y-Stængernes, Forlængelser lig Nul; herved finder man
Størrelserne 8°m i (15), /lozai 40Zv‘ i (16), °» ^01 hvei nY
Stang, man vil undersøge, maa man tegne en ny Forskyd-
ningsplan ;
3) at beregne Størrelserne /ly af (16), idet man her sætter
= = hvorefter de forskellige Knudepunkters
Forskydninger lindes efter (15).
Ved den her angivne Gang af Arbejdet har det været
forudsat, at den undersøgte Stang ikke er nogen 2-Stang. I
Almindelighed vil det nu netop være praktisk at begynde
med Undersøgelse af r-Stængerne; naar man først kender de
forskellige Knudepunktsbelastningers Indflydelse paa dem, kan
man ofte nøjes med at tegne Kraftpolygoner op for Resten af
Stængerne og derved endda faa alle ønskelige Oplysninger om
farligste Belastning. Hvis den undersøgte Stang er en z-Stang,
bliver Arbejdet noget mindre end ovenfor; det bestaar nemlig
saa i:
1) at tegne en Forskydningsplan for en anden
for /lyi — 1 o. s. v.
2) at beregne Størrelserne /ly af (16), idet man heri sætter
AqZii = /tozi, = •••=(), /lza-= 1 (hvis den undersøgte Stang er za)
zjZh=4zc-.. = 0, og dernæst Forskydningerne <5 af (15), hvor
=0. .
Man søger naturligvis som Regel at komme igennem med
saa faa r-Stængcr som muligt; undertiden kan det dog betale
sig at indføre flere end højst nødvendigt, hvis man nemlig
derved opnaar at kunne drage større Fordel af Symmetri eller