Teknisk Statik
Anden Del

336 § 59. komme nogen Bevægelighed paa Grund af det specielle Valg af Glideretninger ved Understøtningerne; det fornødne herom er meddelt i § 58, Ex. 1. Naar der her har været talt om at udelade Murringen, skal dette i Almindelighed ikke forstaas bogstavelig; Murene, hvorpaa Kuplen hviler, skulde nemlig saa alene modstaa Sidetrykket, og dette vilde de kun sjældent være i Stand til. Murringen anbringes derfor næsten altid, og naar man allige- vel anvender faste Understøtninger, kan man nok endda betragte og behandle Konstruktionen som statisk bestemt, idet man tænker sig Murringen hørende med til Muren (dannende Forbindelse mellem Underlagspladerne), ikke til Gitterkuplen. Naar Understøtningerne gøres faste, kan Muren dog ikke ved Tilføjelse af en Murring blive helt befriet for Sidetryk, f. Ex. ikke naar der indtræder en Temperaturstig- ning. 1 endensen nu til Dags gaar ogsaa i Retning af at anvende virkelig bevægelige Understøtninger. — Ved An- vendelse af enkelt bevægelige Understøtninger maa man saa vidt muligt (under Hensyn til § 58, Ex. 1) vælge Glideret- ningerne vinkelret paa Muren; Sidetrykkene faa da Retning paa langs ad Muren, hvor de bedst kunne taales. For en statisk bestemt Schwedler-Kuppel kan man altid bestemme Spændingerne for en vilkaarlig Belastning ved Kraftpolygon-Methoden alene, idet man begynder med Knude- punkterne paa den øverste Ring og efterhaanden gaar nedad. Med den i Fig. 230 viste Stilling af Diagonalerne er dette let at indse. Fra hvert andet Knudepunkt paa den øverste Ring (bh dt .. .) udgaar der kun tre Stænger, hvis Spændinger altsaa kunne findes ved Opløsning af den i Punktet angribende ydre Kraft. Herved faar man bestemt alle Spændinger i den øverste Rings Stænger og kan saa ogsaa tegne Kraftpoly- gonerne for Knudepunkterne ab cL. . hvorfra der nu kun udgaar tre Stænger med ubekendte Spændinger. Efter Op- tegning af de nævnte Kraftpolygoner kender man Spændingerne i alle Spær og Diagonaler, der udgaa fra den øverste King, og naar disse nu betragtes som givne ydre Kræfter, kan man paa samme Maade behandle Knudepunkterne paa den 2den Ring o. s. v. Slet saa simpelt ser Forholdet ved første Øjekast ikke ud til at være, naar Diagonalerne ere anbragte som i Fig. 231,