Teknisk Statik
Anden Del

341 § 59. nederste Endepunkt ved ruD og suD. Konstanterne r0,s0,ru,su findes ved at foretage Opløsningen med Spændingen D = 1; de udtrykkes let ved Stængernes Længder (smign. § 56); i alle kongruente trapezformede Fag have Konstanterne de samme Værdier, ved regelmæssige Kupler altsaa sædvanligvis i alle de Fag, der ligge mellem de samme to Ringe, Efter denne Opløsning af Diagonalspændingerne har man kun at gøre med indre Kræfter, der ere rettede enten efter Spærene eller efter Ringene, og man har faaet Systemet opløst i en Samling Knudepunkter, i hvilke der kun virker højst fire af den Slags Kræfter (Fig. 233/?). Disse indre Kræfter, der ere Summer af de egentlige Spær- og Ringspændinger og Diagonalkornposan- terne, betegnes som i Fig. 233b, nemlig: ved venstre, [jR^ ved højre Ende af Stangen Ro, idet man ser fra Stangen ind mod Kuppelaxen; ved øvre og ved nedre Ende af Stangen Si. I Fig. 233a og b haves altsaa: [7?^==^, [R^Rt+rJK [Z?A==^..-, I + + (18) [Si]0 s0D2, [Sl]u = Si -\-SnDt, [Si']0 = Sl 4- s‘0D{ 4- s‘,D‘2 • ■ J Naar man nu kender de ydre Kræfter i Knudepunkterne, kan man ved en overmande simpel Opløsning (ved Tegning eller Beregning) bestemme Kræfterne [/?] og [S] ved den øverste Ring, og Ligningerne (18) ere dernæst tilstrækkelige til heraf at ud- lede selve Spændingerne i denne Ring og i de herfra udgaaende Spær og Diagonaler. Af de fundne Spændinger danner man saa Størrelserne [Si]M, [Sju---, hvorefter man i Knudepunk- terne paa 2den Ring kan finde de tre manglende Kræfter [/?] og [S], o. s. v. Talexempel. Den i Fig. 234«, PI. 21, viste ottesidede Kuppel er paavirket af Vindtryk i Retningen V; Planen gennem VogKuppel- axen er da en Symmetriplan. Kun de i vandret Billede ved Cirkler mærkede Knudepunkter (samt de symmetriske) ere belastede; Knudepunktstrykkene ere i 1,1'ogl": Pi = 750kg, P{ = 1500kg og P‘‘ = 2400 kg, i 2, 2' og 2": P2 = 500 kg, P2 = 1000 kg og P^ = 1600kg (altsaa f af Trykkene i 1,1'ogl")- Disse Kræfter virke efter Normalerne til Kuppelfladen, og idet denne antages at være en Kugleflade med Centrum o, gaa de alle gennem o. Man begynder med at undersøge, hvilke Stænger der ere spæn- dingsløse. Dette udføres ganske som ovenfor, da der var Tale om Belastning med en Enkeltkraft; i Figuren ere de Stænger, der faa Spændinger, stærkt optrukne.