Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
§ 61.
tetsligninger levere tre Relationer mellem de 8 Størrelser; tilbage bliver
der saaledes kun 5 overtallige i Forhold til det rumlige System.
Ved Hjælp af Symmetrien vil dette Antal yderligere reduceres. Vi
antage det mindst specielle Belastningstilfælde, man i Virkeligheden
faar med at gøre, nemlig ensidigt Vindtryk; Vindretningen V an-
tages ligesom i Fig. 234 a at halvere Vinklen mellem to Spær, hvor-
ved den lodrette Plan gennem V bliver en Symmetriplan. To og
to af Momenterne i Slutringens Vinkelspidser blive da lige store,
hvorved man i det hele kun faar fire overtallige, og da man for en
plan Ring i Tilfælde af Symmetri har to Elasticitetsligninger, bliver
der kun to overtallige tilbage for det rumlige System.
Momenterne i Slutringens Vinkelspidser betegnes, som vist i
Fig. 237, PI. 21, hvor Ringen er tegnet ud for sig, ved Xa, A, B
og Xb, og mellem disse fire Størrelser skal man nu først opstille de
to Relationer, der faas ved Betragtning af den plane Ring. Bereg-
ningen af en saadan Ring er meddelt i § 41. Ringen skæres op i
Symmetriplanen (se Fig. 237), og Spændingerne i Snittet erstattes
med et Moment it og en Kraft H, der angriber i Centrum O (p,
og H ere i § 41 kaldte Xa og Årc; Kraften Xb i Symmetriplanen er
her Nul). Disse to Størrelser kunne bestemmes ved Ligningerne
(100) i § 41, hvorefter man let kan finde Momenterne i Ringens
Vinkelspidser.
Her gaar man imidlertid bedre frem paa følgende Maade, da
det drejer sig om at opstille en almindelig Relation mellem Vinkel-
spids-Momenterne. Til Bestemmelse af fi og H benytter man den
Form af Elasticitetsligningerne, der er angivet i T. S. I, S. 312, Lign.
(42), nemlig (idet der ses bort fra Normalkræfternes og Tempera-
turvariationens Indflydelse):
C Mn M ,
\ ds = 0
E I
og de analoge; heri betyder M det virkelige Moment i et vilkaar-
ligt Punkt. Idet Ringens Tværsnit er konstant, og idet ft = — 1
giver Momentet M„ = 1 og H = — 1 giver Momentet Mc — y
(smign. § 41 og Fig. 237, hvor Koordinatsystemet er angivet), blive
Ligningerne :
M ds = 0 og M y ds = 0. (19)
Naar Ringen som her kun er paavirket af de ydre Kræfter i Vinkel-
spidserne, bliver den virkelige Momentflade for hver Side i Ringen,
som ogsaa i § 41 bemærket, et Trapez, der følgelig er bestemt
alene ved Vinkelspids-Momenterne; et Par enkelte af disse Trapezer
ses^i Fig. 237. M ds betyder Summen af alle Trapezernes Arealer,
og naar den konstante Sidelængde i Ringen kaldes a, bliver altsaa
den første af Ligningerne (19) til:
|a(Xa + A) + |a(A + B) +.............= 0,
eller Xa + A 4- B + Xb = 0. (20)