Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
351 § 61. tetsligninger levere tre Relationer mellem de 8 Størrelser; tilbage bliver der saaledes kun 5 overtallige i Forhold til det rumlige System. Ved Hjælp af Symmetrien vil dette Antal yderligere reduceres. Vi antage det mindst specielle Belastningstilfælde, man i Virkeligheden faar med at gøre, nemlig ensidigt Vindtryk; Vindretningen V an- tages ligesom i Fig. 234 a at halvere Vinklen mellem to Spær, hvor- ved den lodrette Plan gennem V bliver en Symmetriplan. To og to af Momenterne i Slutringens Vinkelspidser blive da lige store, hvorved man i det hele kun faar fire overtallige, og da man for en plan Ring i Tilfælde af Symmetri har to Elasticitetsligninger, bliver der kun to overtallige tilbage for det rumlige System. Momenterne i Slutringens Vinkelspidser betegnes, som vist i Fig. 237, PI. 21, hvor Ringen er tegnet ud for sig, ved Xa, A, B og Xb, og mellem disse fire Størrelser skal man nu først opstille de to Relationer, der faas ved Betragtning af den plane Ring. Bereg- ningen af en saadan Ring er meddelt i § 41. Ringen skæres op i Symmetriplanen (se Fig. 237), og Spændingerne i Snittet erstattes med et Moment it og en Kraft H, der angriber i Centrum O (p, og H ere i § 41 kaldte Xa og Årc; Kraften Xb i Symmetriplanen er her Nul). Disse to Størrelser kunne bestemmes ved Ligningerne (100) i § 41, hvorefter man let kan finde Momenterne i Ringens Vinkelspidser. Her gaar man imidlertid bedre frem paa følgende Maade, da det drejer sig om at opstille en almindelig Relation mellem Vinkel- spids-Momenterne. Til Bestemmelse af fi og H benytter man den Form af Elasticitetsligningerne, der er angivet i T. S. I, S. 312, Lign. (42), nemlig (idet der ses bort fra Normalkræfternes og Tempera- turvariationens Indflydelse): C Mn M , \ ds = 0 E I og de analoge; heri betyder M det virkelige Moment i et vilkaar- ligt Punkt. Idet Ringens Tværsnit er konstant, og idet ft = — 1 giver Momentet M„ = 1 og H = — 1 giver Momentet Mc — y (smign. § 41 og Fig. 237, hvor Koordinatsystemet er angivet), blive Ligningerne : M ds = 0 og M y ds = 0. (19) Naar Ringen som her kun er paavirket af de ydre Kræfter i Vinkel- spidserne, bliver den virkelige Momentflade for hver Side i Ringen, som ogsaa i § 41 bemærket, et Trapez, der følgelig er bestemt alene ved Vinkelspids-Momenterne; et Par enkelte af disse Trapezer ses^i Fig. 237. M ds betyder Summen af alle Trapezernes Arealer, og naar den konstante Sidelængde i Ringen kaldes a, bliver altsaa den første af Ligningerne (19) til: |a(Xa + A) + |a(A + B) +.............= 0, eller Xa + A 4- B + Xb = 0. (20)