Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
§ 62.
(M0Ma. ( Ma ,
sticitetsligningerne her ogsaa Led af Formen as
o. s. v.; de første Led referere sig alene til Gitterstængerne, de
sidste alene til den stive Slutring; de fra Normalkræfterne i Slut-
ringen hidrørende Led kunne udelades. Momenterne Mo ere over-
alt Nul; Momenterne Ma ere i Fig. 238 fremstillede ved de skrave-
rede Trapezer for den ene Halvdel af Ringen; Trapezerne ere be-
stemte ved: Xa = — 1, A = + 1,7071, B = — 0,7071. Momenterne
Mb findes paa lignende Maade. I et vilkaarligt Punkt f. Ex. af Siden
1-2, i Afstanden x fra 1, er altsaa
Ma== —-(-1) + -• 1,7071;
a a 7 a
herved beregner man let de ovenfor nævnte Integraler.
Elasticitetsligningerne kunne nu opstilles; de ere
y (yq2 s j_ (ds\ i V (y s s s -k (MaMb . \5 2s
X,l\XSlEF y El )^ Xb\SaSl, EF ' J El ds) — EF
og den analoge. Naar man har beregnet Xa og Xb heraf, findes
Spændingerne som sædvanlig ved:
s=so_
og Momenterne A og B ved (20) og (21 a).
I Stedet for at gøre Slutringen stiv ved at bygge den som en
massiv Bjælke kan man naturligvis opnaa det samme ved at indskyde
vandrette Diagonalstænger f. Ex. i Fig. 238 efter Linierne 1-3, 2-4
osv. Ved at indskyde flere eller færre Stænger kommer man til
Konstruktioner, der afvige noget fra hinanden og fra de ovenfor
behandlede, men Beregningen gennemføres i Hovedtrækkene paa
samme Maade.
Endelig kan der være Tale om at gøre Slutringen stiv ikke
blot i sin egen Plan, men ogsaa i lodret Retning. Herved bliver
Beregningen langt besværligere, men det vilde føre for vidt at
komme ind herpaa.
§ 62. Pyramidetage, Taarnspidser. De her nævnte
Tagkonstruktioner ere et specielt Tilfælde af Schwedler-Kupler;
de adskille sig kun fra disse ved at have retlinede Spær.
(Naturligvis kan man ligesom ved Kupler anvende flere radi-
alt stillede plane Dragere i Stedet for et rent rumligt System,
hvor alle Konstruktionsdele ligge i I agfladen, men det er alene
den sidste Ordning, der her skal tænkes paa). Man plejer at
skelne mellem flade og stejle Pyramidetage. Ved de første
er det navnlig Snetrykket, man har at gøre med som tilfældig
23