Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
353 § 62. (M0Ma. ( Ma , sticitetsligningerne her ogsaa Led af Formen as o. s. v.; de første Led referere sig alene til Gitterstængerne, de sidste alene til den stive Slutring; de fra Normalkræfterne i Slut- ringen hidrørende Led kunne udelades. Momenterne Mo ere over- alt Nul; Momenterne Ma ere i Fig. 238 fremstillede ved de skrave- rede Trapezer for den ene Halvdel af Ringen; Trapezerne ere be- stemte ved: Xa = — 1, A = + 1,7071, B = — 0,7071. Momenterne Mb findes paa lignende Maade. I et vilkaarligt Punkt f. Ex. af Siden 1-2, i Afstanden x fra 1, er altsaa Ma== —-(-1) + -• 1,7071; a a 7 a herved beregner man let de ovenfor nævnte Integraler. Elasticitetsligningerne kunne nu opstilles; de ere y (yq2 s j_ (ds\ i V (y s s s -k (MaMb . \5 2s X,l\XSlEF y El )^ Xb\SaSl, EF ' J El ds) — EF og den analoge. Naar man har beregnet Xa og Xb heraf, findes Spændingerne som sædvanlig ved: s=so_ og Momenterne A og B ved (20) og (21 a). I Stedet for at gøre Slutringen stiv ved at bygge den som en massiv Bjælke kan man naturligvis opnaa det samme ved at indskyde vandrette Diagonalstænger f. Ex. i Fig. 238 efter Linierne 1-3, 2-4 osv. Ved at indskyde flere eller færre Stænger kommer man til Konstruktioner, der afvige noget fra hinanden og fra de ovenfor behandlede, men Beregningen gennemføres i Hovedtrækkene paa samme Maade. Endelig kan der være Tale om at gøre Slutringen stiv ikke blot i sin egen Plan, men ogsaa i lodret Retning. Herved bliver Beregningen langt besværligere, men det vilde føre for vidt at komme ind herpaa. § 62. Pyramidetage, Taarnspidser. De her nævnte Tagkonstruktioner ere et specielt Tilfælde af Schwedler-Kupler; de adskille sig kun fra disse ved at have retlinede Spær. (Naturligvis kan man ligesom ved Kupler anvende flere radi- alt stillede plane Dragere i Stedet for et rent rumligt System, hvor alle Konstruktionsdele ligge i I agfladen, men det er alene den sidste Ordning, der her skal tænkes paa). Man plejer at skelne mellem flade og stejle Pyramidetage. Ved de første er det navnlig Snetrykket, man har at gøre med som tilfældig 23