Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 62. 354 Belastning, medens Vindtrykket spiller mindre Rolle og nøjag- tig nok kan indføres blot som et Tillæg til den lodrette Be- lastning; de sidste (Taarnspidserne) ere derimod saa stejle, at Sneen glider af og altsaa slet ikke kommer i Betragtning, me- dens Vindtrykket har stor Betydning. Mellemformer forekomme næsten aldrig. Flade Pyramidetage kunne være aabne foroven eller luk- kede, og Understøtningerne kunne være indrettede ganske som ved Schwedler-Kupler. De ere hidtil altid byggede med mange Spær (Grundridset en regulær Polygon med mange Sider), og de lide da af den samme Mangel som mangesidede Kupler (§ 60), at det nemlig er umuligt at opgive, hvor stor Sikker- heden er, idet en i og for sig korrekt Beregning med de sædvan- lige Forudsætninger bliver ganske upaalidelig. Der kunde ogsaa her være god Grund til at gaa over til Anvendelse af kun faa Sider; det vilde saa være muligt at gennemføre en korrekt Beregning, og denne vilde forme sig ganske som ved Kupler, blot med de selvfølgelige Simplifikationer, som hidrøre fra de retlinede Spær. Ved statisk bestemte (aabne) Pyramide- tage kunde man altsaa konstruere Kraftpolygoner for alle Knudepunkterne eller anvende Müller-Breslau’s Beregnings- maade; ved lukkede eller af andre Grunde statisk ubestemte Pyramidetage maatte man gaa frem som i forrige Paragraf udviklet. Naar man imidlertid som sædvanlig anvender mange Spær, er der ikke andet at gøre end at benytte den Schwedler’ske Beregning, der kun tager lodret Belastning og paa hele Kup- pelzoner ad Gangen i Betragtning. Konstruktionen af Spæn- dingerne i Spær og Ringstænger for Knudepunktsbelastningerne Pi, P2 ... ses i Fig. 239, PI. 22, der fuldstændig svarer til Fig. 232 for Kupler. Man ser, at Spærene altid blive trykkede og faa størst Tryk ved Totalbelastning. Spændingen i en Ringstang afhænger kun af Belastningen paa selve Ringen (/?2 f. Ex. kun afP2); alle Ringene undtagen Murri ugen ere altid trykkede og faa størst Tryk ved saa stærk Belastning som muligt i selve Ringens Knudepunkter eller, om man hellere vil, ved Total- belastning; mindste Tryk hidrører fra Egenvægten alene. Mur- ringen er altid strakt, mest ved Totalbelastning. Hvis Kuplen er lukket og der i Toppen virker en Belastning P„, kan man, naar Antallet af Spær er n, opløse den efter to diametralt