Teknisk Statik
Anden Del

355 § 62. modsatte Spær og addere ~ af den fundne Komposant til de Spændinger S, der konstrueres som i Fig. 239; Ringene paa- virkes ikke af Po. For Diagonalerne kan man endelig bruge den samme Formel som ved Schwedler-Kupler (§ 60). Taarnspidser ere altid lukkede foroven og hvile som Re- gel paa faste Understøtninger. Selv om Murringen tilføjes, kan man ved Beregningen se bort fra den, idet man ligesom ved Kupler betragter den som hørende med til Muren. Understøtnin- gerne maa forankres, da Taarnets Egenvægt alene sjældent vil kunne skaffe Stabilitet til Veje overfor Vindtrykket. Spændin- gerne fra Egenvægten findes som i Fig. 239; man kan altid gaa ud fra, at de forskellige Spær ere lige stærkt belastede af Egenvægten. I det følgende drejer det sig altsaa kun om Spæn- dingerne fra Vindtrykket. — Grundridset er saa godt som altid enten et Kvadrat eller en regulær Ottekant. Indvendig i Taar- net anbringes sædvanlig med visse Mellemrum vandrette Gulve som Afsatser for en Trappe- eller Stigeopgang; saadanne Gulve ville naturligvis virke mere eller mindre afstivende, og man kan ogsaa ved deres Konstruktion tage bestemt Sigte paa at tilvejebringe en Afstivning. Herved indføres imidlertid en høj Grad af statisk Ubestemthed. Beregningen kan uden større Vanskeligheder gennemføres for de to Grænsetilfælde, at der enten ingen af disse Gulve findes, eller at deres Stivhed er uendelig stor, hvorimod de virkelig forekommende Mellemtil- fælde ere altfor besværlige at anstille en korrekt Beregning for. Hvis man derfor ikke ofrer særlig meget paa Afstivningerne, vil det i Almindelighed være rigtigst at se helt bort fra dem ved Beregningen. Spørgsmaalet spiller forøvrigt kun nogen videre Rolle for ottekantede Taarne. Firkantede Taarnspidser. Vindtrykket antages ved disse stejle Taarne gerne at virke vandret, men ellers kan det natur- ligvis komme fra alle mulige Sider. Specielt for firkantede Taarne kan der være Tale om at lade det virke parallelt med de to Sideflader eller efter en Diagonal. Man nøjes i Alminde- lighed med at regne med den første Mulighed, og den er i alt Fald ogsaa farligst for Diagonaler og Ringstænger; for Spærene kan den anden Vindretning være farligere, men det afhænger af, hvor stort man regner Vindtrykket paa en mod Vinden skrant stillet Plan. Spændingsbestemmelsen udføres i 23*