Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 62. 356
alle Tilfælde (ogsaa for de ottekantede Taarne) ved Hjælp af
den i g 54 viste Egenskab for Systemer, der ere sammensatte
af plane Gitterdragere.
I Fig. 240a, PI. 22, er Vindretningen V parallel med Sidefladerne
AB og CD. Den statiske Ubestemthed, som i Virkeligheden er til
Stede, forsvinder da paa Grund af Symmetrien om den lodrette
Plan gennem V. Gitterdragerne AD og BC paavirkes slet ikke, de
to andre plane Dragere bære hver Halvdelen af Belastningen. Vind-
trykket paa hele Taarnet er med Betegnelserne i Figuren:
hvor v betyder Trykket pr. Arealenhed; hver af de to Dragere er
da paavirket af -}vah, fordelt efter en trekantet Belastningsflade,
som vist i Fig. 240b, hvor Drageren er tegnet ud i Nedlægning.
Belastningen pr. Længdeenhed forneden er p = 4^a-^. Heraf
udledes Knudepunktstrykkene, hvorefter Spændingerne beregnes eller
konstrueres paa sædvanlig Maade; Drageren er understøttet i A og
B (indspændt forneden, fri foroven). Rimeligvis virker der foruden
den omtalte Trekant-Belastning en Enkeltkraft Q noget over Spidsen
(Tryk paa et Vindfløj e. 1.), men Medtagelsen heraf volder ingen
Vanskelighed.
I Fig. 241, PI. 22, virker Vindtrykket efter Diagonalen AC, og
der er altsaa Symmetri om den lodrette Plan herigennem. Naar
Spidsen O ab cd tænkes borte, findes Spændingerne i det tilbage-
værende, pyramidestubformede System paa følgende Maade. Vinkel-
ret paa hver af Sidefladerne AB og AD virker der et Tryk V';
Trykket paa AB skal optages af Dragerne i Sidefladerne AD og BC,
som altsaa faa | V' hver, og det samme gælder om de to andre
Dragere. Naar man ser bort fra de smaa Afvigelser, der kunne
hidrøre fra en forskellig Stilling af Diagonalerne i de enkelte Side-
flader, bliver Spændingen Nul i Spærene B og D, da de nemlig
faa lige store Træk og Tryk i de to Dragere, hvortil de høre; og
i Spærene A og C faar man lige store Spændinger med modsat
Fortegn. — Hvis nu Spidsen føjes til, bliver Systemet statisk ube-
stemt, med én overtallig. Vælges f. Ex. Stangen Ob som den over-
tallige, og gennemføres Beregningen paa sædvanlig Maade, vil man
finde, at Spændingen er Nul i de fire Stænger i Spidsen, saalænge
der ingen ydre Kraft virker i O I SS0Sa = 0), og endvidere
at den i O virkende Kraft alene optages af Oa og Oc, medens Ob
og Od vedblive at være spændingsløse. De resulterende Spændinger,
naar Spidsen findes, blive saaledes: i Spærene OD og OB Nul; i
Diagonaler og Ringstænger dem, man faar ved Belastning af hver
Gitterdrager for sig med V‘, og disse Spændinger ere mindre end
dem, der fandtes i Fig. 240, da V' < V; i Spærene OA og OC
endelig blive Spændingerne dobbelt saa store som dem, man finder
ved Belastning af hver Drager for sig med i V', °g disse Spændin-
ger kunne blive større end de i Fig. 240 fundne, hvis nemlig