Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 62. 356 alle Tilfælde (ogsaa for de ottekantede Taarne) ved Hjælp af den i g 54 viste Egenskab for Systemer, der ere sammensatte af plane Gitterdragere. I Fig. 240a, PI. 22, er Vindretningen V parallel med Sidefladerne AB og CD. Den statiske Ubestemthed, som i Virkeligheden er til Stede, forsvinder da paa Grund af Symmetrien om den lodrette Plan gennem V. Gitterdragerne AD og BC paavirkes slet ikke, de to andre plane Dragere bære hver Halvdelen af Belastningen. Vind- trykket paa hele Taarnet er med Betegnelserne i Figuren: hvor v betyder Trykket pr. Arealenhed; hver af de to Dragere er da paavirket af -}vah, fordelt efter en trekantet Belastningsflade, som vist i Fig. 240b, hvor Drageren er tegnet ud i Nedlægning. Belastningen pr. Længdeenhed forneden er p = 4^a-^. Heraf udledes Knudepunktstrykkene, hvorefter Spændingerne beregnes eller konstrueres paa sædvanlig Maade; Drageren er understøttet i A og B (indspændt forneden, fri foroven). Rimeligvis virker der foruden den omtalte Trekant-Belastning en Enkeltkraft Q noget over Spidsen (Tryk paa et Vindfløj e. 1.), men Medtagelsen heraf volder ingen Vanskelighed. I Fig. 241, PI. 22, virker Vindtrykket efter Diagonalen AC, og der er altsaa Symmetri om den lodrette Plan herigennem. Naar Spidsen O ab cd tænkes borte, findes Spændingerne i det tilbage- værende, pyramidestubformede System paa følgende Maade. Vinkel- ret paa hver af Sidefladerne AB og AD virker der et Tryk V'; Trykket paa AB skal optages af Dragerne i Sidefladerne AD og BC, som altsaa faa | V' hver, og det samme gælder om de to andre Dragere. Naar man ser bort fra de smaa Afvigelser, der kunne hidrøre fra en forskellig Stilling af Diagonalerne i de enkelte Side- flader, bliver Spændingen Nul i Spærene B og D, da de nemlig faa lige store Træk og Tryk i de to Dragere, hvortil de høre; og i Spærene A og C faar man lige store Spændinger med modsat Fortegn. — Hvis nu Spidsen føjes til, bliver Systemet statisk ube- stemt, med én overtallig. Vælges f. Ex. Stangen Ob som den over- tallige, og gennemføres Beregningen paa sædvanlig Maade, vil man finde, at Spændingen er Nul i de fire Stænger i Spidsen, saalænge der ingen ydre Kraft virker i O I SS0Sa = 0), og endvidere at den i O virkende Kraft alene optages af Oa og Oc, medens Ob og Od vedblive at være spændingsløse. De resulterende Spændinger, naar Spidsen findes, blive saaledes: i Spærene OD og OB Nul; i Diagonaler og Ringstænger dem, man faar ved Belastning af hver Gitterdrager for sig med V‘, og disse Spændinger ere mindre end dem, der fandtes i Fig. 240, da V' < V; i Spærene OA og OC endelig blive Spændingerne dobbelt saa store som dem, man finder ved Belastning af hver Drager for sig med i V', °g disse Spændin- ger kunne blive større end de i Fig. 240 fundne, hvis nemlig