Teknisk Statik
Anden Del

 § 63. 358 for Ringstænger og Diagonaler. De største Spændinger i de sidst nævnte Stænger findes i Sidefladen ac, saa de andre behøve slet ikke at bestemmes. — Af de i hver Drager for sig fundne Flange- spændinger dannes de resulterende S0-Spændinger i Spærene, idet man erindrer, at et Spær indgaar som Flange i to af de plane Dragere. Spændingerne Sa og Sr> ere, som ovenfor bemærket, Nul for Ringstænger og Diagonaler; for Spærene ere Værdierne de samme som i §58, Ex. 3, og altsaa Størrelserne SSZa^=, °- s- v- ogsaa de Er S s samme. Man har nu kun tilbage at beregne SS0Sa °g ^S0S!( -=r=, Er Er og dernæst Xa, Xb af Elasticitetsligningerne. Spændingerne C og D udledes af Xa og Xb ved de samme Relationer som i § 58, Ex. 3, naar man her blot sætter den vandrette Kraft Q i Toppen lig Nul. De resulterende Spær-Spændinger faas endelig ved til de ovenfor fundne So at addere Xa, C, D og Xb (samt de i § 58, Ex. 3, bereg- nede Bidrag fra Kraften () i Toppen). Det vilde her føre for vidt at komme ind paa, hvorledes Bereg- ningen skal udføres, naar man forudsætter uendelig stive Gulve ind- skudt i forskellige Højder. Kun bemærkes det, at man for Spære- nes Vedkommede finder omtrent de samme Spændinger som ved den ret nærliggende Betragtning af hele Taarnspidsen som en lodret Bjælke, der er indspændt forneden, fri foroven, og hvis Inertimoment er lig XFy2, hvor F betegner Tværsnittet af et Spær, y Afstanden (i det undersøgte vandrette Snit i Bjælken) fra Spæret til den »neutrale Axe<. Denne Betragtning er altsaa ikke rigtig, hvis der kun anbrin- ges svage eller slet ingen Afstivninger. *) § 63. Gittertaarne, anvendte som Bropiller o. 1. Som Mellempiller for Broer med Bjælkedragere anvendes, naar Højden bliver stor, ofte Jærn-Gittertaarne af Form som en fir- sidet (rektangulær) Pyramidestub eller Kile med afskaaren Spids. De kunne tænkes dannede ved Sammenstilling af fire plane Gitterdragere, saaledes at to og to Flanger falde satamen og danne Hjørnesøjlerne i Taarnet. Foreløbig antages, at der ikke findes andre Søjler end de lire i Hjørnerne; Taarnet har da det i Fig. 243, PI. 22, viste simple Udseende. I de vand- rette Planer, der indeholde Ringstængerne (»Horizontalerne«), tilføjes ofte Krydsafstivninger, hvorved der indføres en høj Grad af statisk Ubestemthed; imidlertid ser man sædvanlig *) Z. d. Ver. deutsch. Ing. 1899, S. 1132. Müller-Breslau giver her (under en bestemt Forudsætning angaaende Vindtryk paa skraat stillede Planer) færdige Formler for de forskellige Spændinger, baade med og uden vandrette Afstivninger.